Fuldmåneaften om "Liv i rummet - Liv på Mars"

Torsdag 5. oktober er der igen Fuldmåneaften i Planetariet på Steno Museet. Der er mulighed for at spise lækker fuldmånebuffet i Matematisk Kantine inden.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 5. oktober 2017,  kl. 20:00 - 22:00

Sted

Steno Museet, C. F. Møllers Allé 2 8000 Aarhus C

 

Spørgsmålet om liv andre steder end på jorden har altid været et af de primære motiver for udforskningen af rummet. Men hvad er liv egentlig, og hvordan søger man efter det? Med udgangspunkt i en diskussion om, hvordan man definerer liv og mulige tegn på liv, kommer vi omkring forskellige metoder, der har været brugt til at søge efter liv i rummet, med særlig fokus på udforskningen af vores naboplanet Mars. De seneste års missioner i vores eget solsystem, såvel som den eksplosive vækst i antallet af opdagede exoplaneter, har desuden været med til at sætte fokus på spørgsmålet om beboelighed og dermed grænserne for liv.

Mulighed for spisning i Matematisk Kantine inden.

Pris for fuldmånebuffet er 85,00 kr., og der betales ved indgangen til kantinen.

Torsdag 5. oktober kl. 20 - tilmeld dig her. Der er et begrænset antal billetter, så bestil i god tid