Fuldmåneaften om sommerhimlen

Man kan kigge stjerner i de lyse sommernætter, men kun de klareste er mulige at se. Til Fuldmåneaften 28.6. kl. 20 kan man bl.a. høre om, hvilke stjerner og planeter man kan se på sommerhimlen.

04.06.2018 | Trine Bjerre Mikkelsen

Lyse nætter er et særligt fænomen for Norden. Lyt med, når idehistoriestuderende og astronomiformidler Marcus Lee Naldal fortæller om sommerens stjernebilleder og hvad lys, mørke og nattehimlen betyder for os. Det er nemlig ikke kun sommersolen, der skygger for stjernerne, men også byens lys forurener nattehimlen.​ 

Det og meget andet kan du høre mere om til Fuldmåneaften på Steno Museet. Der er et begrænset antal pladser, så køb billet i god tid. Som noget nyt åbner udstillingerne kl. 19, og der vil være mulighed for at gå på opdagelse på egen hånd inden. Man kan også købe et glas vin eller en vand. 

Aftenen slutter med stemning under stjernehimlen.

Bestil billet

Science Museerne
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 06.07.2018