Skoleklasse søges til test af site om kropsidealer

Skoletjenesten har lavet et opgavesæt til et nyt læringssite om, hvad unge finder svært og kært ved deres krop. Nu søger Steno Museet en udskolingsklasse, der vil teste opgaverne. Som tak får I en gratis rundvisning.

16.04.2018 | Trine Bjerre Mikkelsen

Har I lyst til at bidrage til udviklingen af et skoleforløb og få en gratis rundvisning?

Mange unge har det svært med deres krop og vanskeligt ved at navigere i junglen af kropsidealer, reklamer, sociale medier og livsstile.

På Steno Museet arbejder vi p.t. på en hjemmeside (kærekrop.dk), som tager afsæt i udstillingen "Kære krop Svære krop" og som skal støtte unge i at tale om og reflektere over kroppen. Til sitet er udviklet et opgavesæt vi gerne vil have testet, så vi er sikre på at det appellerer til de unge. Det sætter fokus på omgivelsernes påvirkning af vores krop og er skabt med særligt fokus på den ”svære krop”. 

Derfor søger vi nu en testklasse fra udskolingen. Det tager omkring 2 timer at teste opgaverne med feedback. Som tak får i en gratis rundvisning i udstillingen Kære krop svære krop (50 min). For at skabe en sammenhæng med opgaverne, kunne rundvisningen forløbe før arbejdet med opgaverne. Det er oplagt til et forløb i dansk eller samfundsfag.

Læs mere om sitet 

NB. Testklassen vælges efter først til mølle og forløbet skal senest være afviklet 31. maj 2018. 

Henvendelse til:

Kathrine Villadsen,

Akademisk medarbejder v. Science Museerne

+45 61719963

ksv@sm.au.dk

Science Museerne
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 13.06.2018