Gratis kursus for lærere om rummet og stjernerne

Interessen for rummet fortsætter. På Steno Museet afholdes ESERO-kurset for lærere på mellemtrinnet og i udskolingen: På rejse i rummet 16. marts 2017. Det er gratis efter først-til-mølle

01.02.2017 | Trine Bjerre Mikkelsen

Foto: NASA

På rejse i rummet

Rummet og rumrejser fascinerer de fleste. Det er et felt, hvor alle naturfagene er i spil: Hvordan virker en raket? Hvad sker der med kroppen i vægtløs tilstand? Er det muligt at leve og bo på Mars?

På dette ESERO-kursus får lærerne en faglig opdatering på, hvad der sker inden for udforskningen af rummet og en konkret inspiration til undervisningsaktiviteter, som fx vil kunne bruges i et fællesfagligt fokusområde om rumrejser.

Tid & sted

Torsdag 16.3.17 på Steno Museet, C. F. Møllers Allé 2 8000 Aarhus C

Tilmeld dig her efter først-til-mølle princippet.

Læs mere

Om kurset

Kurset er heldagskursus og afholdes af Science Museerne i samarbejde med Nordic ESERO. Som en del af kurset vil en museumsformidler fra Skoletjenesten på Science Museerne give en introduktion til, hvordan deltagerne kan arbejde med astronomi i det uformelle læringsmiljø og diskutere de didaktiske tanker, der ligger bag. Deltagerne vil blandt andet blive introduceret til Planetariet og Magic Planet på Steno Museet.

Kurserne er gratis og inklusiv forplejning. Tilmeldingen efter først-til-mølle princippet.

 

 

Science Museerne
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 20.04.2017