Du er her: Science Museerne Om Science Museerne Weisbergfonden

Weisbergfonden

Vedtægter

K.-V. Weisbergs fond til støtte af oplysningsvirksomhed ved danske videnskabshistoriske museer og samlinger (K.-V. Weisbergs fond) blev stiftet af ingeniør Knud-Vilhelm Weisberg i 2011.

Fondens formål er at støtte udstillings- og publikationsvirksomhed ved Steno Museet og andre videnskabshistoriske museer og samlinger.

Vedtægter for K.-V. Weisbergs Fond

Bestyrelse

Fonden ledes af en bestyrelse bestående af en formand og to medlemmer. Formanden er den til enhver tid værende direktør for Steno Museet. De to medlemmer udpeges af bestyrelsen for Steno Museet, under størst mulig hensyntagen til kontakten mellem Steno Museet og andre institutioner.

Bestyrelsen består af:

  • Direktør Bent Lorenzen (Formand), Science Museerne, Aarhus Universitet,
  • Institutleder professor Hanne Andersen, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet
  • Chefkonsulent Jens Holbech, Science and Technology, Aarhus Universitet

Økonomi

Weisbergfonden består af de aktiver, som er tilgået fonden fra stifteren ved testamentarisk disposition.

Fondens kapital udgjorde ved stiftelsen knapt 5 mio. kr.

Fonden kan modtage bidrag fra andre.

Uddelinger skal ske af fondens overskud efter fradrag af administrationsomkostninger.

Bestyrelsen er forpligtiget til at konsolidere fonden.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 13.03.2017