HISTORIE

Weisberg blev født i København den 8. oktober 1932. Han voksede op på Nørrebro, hvor hans forældre drev en tobaksforretning. Efter krigen blev forretningen afhændet samtidig med at familien flyttede til Amager.

Weisberg tog mellemskoleeksamen fra Sundbyøster Skole og blev i 1953 matematisk student fra Statsgymnasiet Schneekloths Skole. Herefter læste han på Danmarks tekniske Højskole (nu DTU), hvorfra han den 1. februar 1960 blev dimitteret som civilingeniør med speciale i svagstrøm.

Umiddelbart efter sin eksamen fik Weisberg ansættelse på Forskningscenter Risø, hvor han startede i Elektronikafdelingen den 15. februar 1960. Hans arbejde bestod i at udvikle og bygge udstyr til forskellige eksperimenter. Bl.a. var han i en længere årrække dybt involveret i Risøs fusionsforskning. Weisberg udviklede således størstedelen af elektronikken i nogle apparater, som skulle bruges til at skyde brændselspiller af frossent deuterium ind i en særlig type fusionsreaktor, den såkaldte Tokamak-reaktor.

I forbindelse med sit arbejde på Forskningscenter Risø var Weisberg flere gange udstationeret i udlandet. Bl.a. på et forskningscenter i Saclay i Frankrig og ved Culham Centre for Fusion Energy (CCFE) i Oxfordshire i England.

I 1994 forlod Weisberg Forskningscenter Risø og gik på efterløn.

Knud-Vilhelm Weisberg beskrives som en stille og venlig person, som var bredt kulturhistorisk interesseret, som rejste en del og som involverede sig i foreningsarbejde. Han havde en særlig interesse for teknologiens historie og havde en større samling af gamle radioer og elektriske måleinstrumenter m.v.

Weisberg besøgte Steno Museet flere gange, uden dog at give sig til kende, og var medlem af museets venneforening fra 1991 og frem til sin død i 2011.

Han har ikke over for nogen motiveret sit ønske om at støtte videnskabs- og teknologihistorisk formidling. Det fremgår dog af støttekriterierne, at han bl.a. ønskede, at skildringer af historiske personers virke så vidt muligt også skal ’omfatte de sædvanligvis ”usynlige” medarbejderes indsats og forhold’.