Julens planter

Formålet med rundvisningen er at give eleverne et indblik i, at mange af de ingredienser, der indgår i traditionel dansk julemad, stammer fra planter, der dyrkes i klimazoner fjernt fra Danmark.

Er der forskel på, hvad vi lægger i indkøbskurven i december i forhold til resten af året, og hvor kommer varerne egentlig fra? I julerundvisningen bliver eleverne bevidste om, at noget af det, vi forbinder med julemad og juledufte, bliver dyrket i forskellige klimazoner og transporteret mange hundrede kilometer, før det ender på det danske julebord.

Et tilbageblik på dansk madtradition og indkøbsvaner vil desuden sætte elevernes egne juletraditioner i historisk perspektiv.  

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 02.01.2018