Sundhed og sygdom

Formidling i medicinhistorie

Medicinens historie. Evig ungdom og evigt liv er et emne, der altid har fascineret eller skræmt folk.

Uanset om man bliver skræmt eller fascineret ved tanken om evigt liv, arbejder lægevidenskaben mod bedre behandlingsmetoder og dermed en højere levealder. I dette undervisningsforløb bliver eleverne bevidste om, hvordan videnskaben arbejder. De vil desuden blive introduceret til, hvordan naturvidenskaben har bidraget med viden, og hvordan disse opdagelser har påvirket vores samfund.

Fag

Natur/teknik, historie, dansk

Rundvisning: Når naturvidenskaben ændrer verden

I dag tager vi det for givet, at hvis vi har slået foden, kan vi få taget et røntgenbillede, ud fra hvilket lægerne kan konstatere, hvorvidt foden er brækket eller ej. Men sådan har det ikke altid været. Wilhelm Conrad Röntgen var fysiker og opdagede røntgenstrålerne ved et tilfælde. Hans opdagelse vakte hurtigt opsigt, da det nu var muligt at "se" ind i den levende organismes krop.

Røntgenapparaturet er en af mange opdagelser, der har været med til at forbedre lægernes behandlings- og forebyggelsesmuligheder. Disse opdagelser kan have stor betydning for samfundet. Tænk bare på, hvordan genteknologien påvirker samfundet i vor tid.

På en rundvisning i de medicinhistoriske afsnit vil I blive introduceret til flere af disse historier og få en introduktion til metoder og tankegange bag natur- og lægevidenskaben.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 01.05.2018