Biomimetik

Gratis forløb i biomimetik

Gratis tværfagligt forløb om Biomimetik

Biomimetik er et innovativt tværfagligt forløb, velegnet til AT, der udbydes af iNANO og Science Museerne, Aarhus Universitet.
Forløbet er udviklet i samarbejde med Lise Mark, Cathrine Illeborg og Torben Benoni, Egaa Gymnasium.

Formål

  • At give eleverne mulighed for at arbejde tværfagligt og innovativt med relevante og virkelighedsnære udfordringer
  • At give eleverne en autentisk oplevelse af, hvordan forskellige fagområders viden og metoder underbygger og supplerer hinanden.
  • At introducere eleverne til et fagligt miljø.

Forløbet har Biomimetik som tema og beskæftiger sig med, hvordan vi kan imødese udfordringer ved at hente inspiration fra naturen, der kan inspirere til nye teknologier og løsninger. Der er fokus på innovative processer og elevoplægget er vinklet, så det giver mulighed for differentiering i forhold til fagkombinationer. Eleverne kan arbejde med:

  • Biomimetik og formidling
  • Biomimetik og mikrostrukturer
  • Æstetisk omsætning af inspiration fra naturen til arkitektonisk eller kunstnerisk udtryk

Pris

Forløbet er gratis 

Fag

Fysik, dansk og billedkunst

Opbygning

Eleverne har en dag på Science and Technology, AU, og arbejder ellers på skolen.

Forløbet er bygget over tre faser

  • Forud for besøget introduceres eleverne til relevant fagligt stof, som forberedelse til opgaveløsningen.
  • Arbejdsdag på AU, hvor eleverne præsenteres for Væksthusene og de tre problemstillinger, de skal udarbejde løsningsforslag til samt laboratoriearbejde på Interdisciplinary Nannoscience Center, iNANO. Eleverne vælger gruppevis én opgave at arbejde med. Se opgaver her: Overordnet forløb 
  • Innovativ arbejdsproces på skolen, hvor eleverne gruppevis arbejder med løsning på deres valgte problem. Afslutningsvis skal forslaget formidles f.eks. i form af en posterpræsentation, et symposium på gymnasiet eller en artikel.

Se eksempler på posters, artikler og plakat fra symposium herInspirationsmateriale

Science Museerne vil gerne modtage elevernes posters, så de f.eks. kan anvendes til inspiration for andre.

Ressourcer til lærere og elever

Ressourcebank til elever med relevant litteratur og små film her: Ressourcebank

Ressourcebank til lærere med forskelligt inspirationsmateriale, forslag til timefordeling m.m. Overordnet forløb

Booking
Kontakt Science Museerne telefon: 8715 5415 eller mail: stenomuseet@au.dk.
OBS! Alle formidlingstilbud skal bestilles mindst 2 uger i forvejen.

 

 

 

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 13.08.2018