Du er her: Science Museerne Skoletjenesten Gratis undervisningsmateriale

Gratis undervisningsmateriale

Faglig formidling i Væksthusene

Brug Væksthusene, når du skal arbejde med faglig formidling på ungdomsuddannelserne

Formålet med forløbet er at styrke elevernes formidlingsbevidsthed og –kompetence gennem planlægning og afholdelse af et mundtligt oplæg ved brug af fagbiologiske begreber og retoriske virkemidler.

Forløbet er udviklet i samarbejde med dansklærer Cathrine Illeborg og biologilærer Jette Vingborg fra Egaa Gymnasium.

Læs mere

Naturoplevelser og haiku-digte

Et gratis forløb, hvor eleverne får egne sanser i spil og udtrykker deres indtryk og oplevelser i haiku-digte om naturen i Væksthusene. 

Læs mere

eBog til udskolingen: Kend din kropspolitik

Ti procent af de unge har det skidt med deres krop. I modebladene skal de være så tynde som muligt, samfundsmoralen hylder de sunde, mens reklamerne for usund mad bare kører videre. Det kan være svært som ung at tolke de utallige signaler om krop og sundhed, som det omgivende samfund udsender. Med bogen Kend din kropspolitik vil Steno Museet hjælpe teenagere til at manøvrere i denne virkelighed.

Bogen er et anderledes formidlingsprojekt, hvis målgruppe er de unge selv. Bogen forsøger ved hjælp af oplysning, humor og debat at gøre de unge mere bevidste om, hvordan omgivelserne påvirker dem i opfattelsen af deres egen krop.

Her kan du hente Kend din kropspolitik som e-bog eller som alm. pdf-fil (NB: 18,2 MB)

Husk ogå at du også kan booke et formidlingstilbud til Kære Krop Svære Krop og downloade en lærervejledning

iBog om Verdensbilleder til gymnasiet - et AT forløb

AT-forløbet om verdensbilleder giver indblik i, hvordan mennesket gennem historien har forsøgt at forklare og ikke mindst fortælle, hvordan verden hænger sammen.

Få inspiration med iBogen Verdensbilleder - AT forløb, som er udarbejdet af Egå Gymnasium i samarbejde med idehistoriker Gry Vissing Jensen og Steno Museet.  

iBog til mellemtrinnet: Tro og viden om verden

Religionerne og naturvidenskaben har i dag ret forskellige opfattelser af verden omkring os, men sådan har det ikke altid været. iBogen Tro og viden om Verden handler om nogle af de tanker og ideer, som mennesker har haft om verden gennem tiderne.

iBogen er gratis og en del af undervisningsforløbet Tro og viden

Inspirationsmateriale til mellemtrinnet: Design et tilpasningsdyr

Et bjørnedyr kan overleve under selv ekstreme forhold. De største voksne bjørnedyr har en kropslængde på op til 1,5 mm. Foto: Reinhardt Møbjerg Kristensen

Lad dine elever sætte både naturfaglig viden og fantasien i spil, når de designer tilpasningsdyr til rummet. 

Astronauterne er udfordret af de fysiske forhold på ISS. Med dette afsæt arbejdes med og reflekteres over fysiske forholds indvirkning på levende organismer og deres tilpasning.

Materialet består af elevoplæg med tilhørende film samt en lærervejledning.

Undervisningsforløbet

Ud fra information om planet eller måne og med afsæt i opgavespørgsmålene, skal eleverne blive enige om, hvordan deres dyr ser ud, hvordan det bevæger sig etc. Herefter skal de lave en model, finde et navn og udarbejde en skriftlig forklaring, hvorfor dyret ser ud, som det gør.

Opgaveforlæg
Der er udarbejdet specifikke opgaveforlæg til henholdsvis Titan, Europa, Mars og Venus, som indeholder:

  • Inspirationsbillede
  • Fakta om levested
  • Spørgsmål og Tænk over!
  • Ekstra info og begrebsforklaring

Der er også udarbejdet en række små film. Filmene har til formål at understøtte elevernes refleksioner, og handler om: at flyve, at gå, at høre, at se, at svømme og om bjørnedyr (billedet), der introduceres som eksempel på en levende organismes tilpasning til ekstreme forhold på jorden.

Foto: Reinhardt Møbjerg Kristensen

Materialet er på vej

Design et tilpasningsdyr er et undervisningsmateriale fra Steno Museet - Science Museerne og en del af www.rumrejsen.dk som er støttet af Nordea-fonden og Lundbeckfonden 

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 23.06.2017