Du er her: Science Museerne Skoletjenesten Nyheder fra skoletjenesten Engineering Day ved Science Museerne

Engineering Day ved Science Museerne

Elever arbejder med klimaforandringer 

Hvad kan vi gøre for at mindske metanudledningen i forbindelse med dyrkningen af ris? Det er en af de problemstillinger, elever, der deltager i Engineering Day 7.11 i Væksthusene, kommer til at arbejde med

Arrangementet foregår tirsdag den 7. november og er for udskolingselever. Eleverne skal arbejde med LittleBits og løse praktiske problemstillinger, der knytter sig til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, med særlig vægt på mål nr. 13: ”Handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser”. I løbet af forløbet tilegner eleverne sig faglig viden, der knytter sig til opgaven, de arbejder med den innovative proces, og endelig får de en indsigt i ingeniørens arbejdsmetoder. Det er gratis at deltage og sker efter først-til-mølle-princippet. 

Arrangementet er en del af Engineering Day. Engineering Day er en del af projektet ”Engineering i skolen”. ”Engineering i skolen” er et samarbejde mellem Engineer the future, Naturvidenskabernes Hus, Astra og VIA University College, finansieret af Villum Fonden, Industriens Fond, Lundbeckfonden og A.P. Møller Fonden. Læs mere på Astras hjemmeside  

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.10.2018