Du er her: Science Museerne Skoletjenesten Nyheder fra skoletjenesten Lærerkurser om Astronomi

Lærerkurser om Astronomi

Som en del af ESERO-kurset kan opleve Planetariet på Steno Museet

”På rejse i Rummet”

Lærerkursus med bl.a. forskeroplæg og workshop

I samarbejde med Nordisk ESERO afholder Science Museerne torsdag d. 16. november fra kl. 9.00 til 15.30 et kursus for lærere, der underviser i udskolingen.

Kurset retter sig mod de fællesfaglige fokusområder og beskæftiger sig med, hvordan både biologi, geografi og fysik kan indgå i undervisningen i forbindelse med temaet ”På rejse i rummet”.

På kurset gives et indblik i det, vi på nuværende tidspunkt ved, om betingelserne for liv i rummet, og hvad og hvordan vi observerer på stjernehimlen samt en geologisk vinkel på Solsystemets planeter. Det bliver muligt at opleve museets Planetarium, og der vil være workshops, der kan give inspiration til, hvordan man kan arbejde med emnet ”På rejse i Rummet” hjemme på skolen.

Endelig gives en præsentation af, hvordan man kan bruge museet og andre uformelle læringsmiljøer og læremidler i forbindelse med et forløb om astronomi.  

Program

9.00 – 9.45 Morgenkaffe og velkomst herunder det uformelle læringsmiljø samt læremidler til astronomiundervisningen

9.45 – 10.45 Planetariet. Landskaber på andre planeter” og ”Stjernehimlen i aften”, ved geolog og planetarieinspektør Aase Roland Jacobsen

10.45  11.00 Pause

11.00  11.45 ”Liv i rummet” ved Ebbe Norskov Bak, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

11.45  12.30 Frokost (med videndeling og inspiration)

12.30  13.15 ”Raketter” ved museumsinspektør og fysiker Hans Buhl

13.15  14.00 ”Teleskopet på Tenerife og jagten på Exoplaneter og Jordlignende planeter i den beboelige zone fra en stjerne” ved Nicolas Emborg Jannsen, Bachelor i Astronomi fra Aarhus Universitet

14.00 – 14.15 Kaffepause

14.15  15.15 Workshop med inspiration til din undervisning hjemme på skolen. Du får bl.a. mulighed for at arbejde med ”Byg en raket ” eller ”Byg en rumstation”.

15.15  15.30 Evaluering og tak for i dag 

Kurset koster 100 kr. og tilmelding sker via Science Museernes webshop

Tilmelding

Tid & sted: Kurset afvikles torsdag den 16. november kl. 9-15.30 

Steno Museet, C. F. Møllers Allé 2 8000 Aarhus C

Målgruppe: Kurset retter sig mod lærere, der underviser i udskolingen.

Kurset koster 100 kr. og er inklusive forplejning.

Maks. deltagerantal: 25.

Kurset udbydes i samarbejde med Esero European Space Education Resource Office 

 

 

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 16.08.2017