Du er her: Science Museerne Skoletjenesten Nyheder fra skoletjenesten Lærerkursus om Astronomi

Lærerkursus om Astronomi

Som en del af ESERO-kurset kan opleve Planetariet på Steno Museet

”På rejse til Månen”

Gratis lærerkursus om Månen med bl.a. forskeroplæg og workshop 

Bruger du astronomi i undervisningen? Science Museerne, Steno Museet afholder den 22. november 2018 fra kl. 9.00 til 15.00 et kursus for lærere, der underviser i Natur/teknologi på mellemtrinnet.

På kurset vil de mange dimensioner af faget Natur/teknologi sættes i spil i forbindelse med temaet ”På rejse til Månen." 

På kurset får du et indblik i, hvordan Månen er dannet, landskaber på Månen og ideer til at få det abstrakte såsom Månefaser gjort håndgribeligt. Der vil være faglige oplæg bl.a. om raketteknologi og ”Liv i rummet”, og du vil opleve, hvordan det uformelle læringsmiljø i form af museet, Ole Rømer-Observatoriet og planetariet kan bruges i undervisningen. Der vil være workshops, der kan give inspiration til, hvordan du kan arbejde med emnet hjemme på skolen, lave dit eget kratershow og bruge materialer fra ESERO 

Program

9.00 til 9.30: Morgenkaffe og velkomst herunder dagsprogram.

9.30 til 10.30: Geologifagligt oplæg i Planetariet om landskaber på Månen ved geolog og planetarieinspektør Aase Roland Jacobsen- Oplev desuden, hvordan planetariet kan bruges i undervisningen.

10.30 til 10.45: Pause.

10.45 til 11.30: Få viden om kratere på Månen, Månens dannelse og prøv at lave dit eget kratershow ved Nikoline Hummelmose, Bachelor i Astronomi fra Aarhus Universitet.

11.30 til 12.15: Frokost med videndeling og inspiration.

12.15 til 12.45: Fysikfagligt oplæg: ”Brug raketteknologi i undervisningen” ved museumsinspektør Hans Buhl.

12.45 til 13.30: Biologifagligt oplæg om liv i rummet ved professor Kai Finster fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. 

13.30 til 13.45: Kaffepause.

13.45 til 14.45: Workshop med inspiration til din undervisning hjemme på skolen. Du får bl.a. mulighed for at arbejde med ”Stop Motion Film på Månen”, Månefaser og andre aktiviteter fra Skoletjenesten.

14.45 til 15.00: Evaluering og tak for i dag. 

Praktisk information

Kurset afholdes på Steno Museet, C.F.Møllers Alle 2, Aarhus Universitet.

Tilmeldingsfrist er 8. november.

Deltagelse er gratis for lærere.

Tilmelding er bindende efter tilmeldingsfristen. Ved manglende fremmøde opkræves tilmeldte person et gebyr på 300 kr.

Tilmeld dig her

Download programmet her

Om ESERO Denmark

ESERO Denmark er et dansk ressourcecenter for lærerkurser og undervisningsaktiviteter omkring rummet i undervisning. Centrets formål er at styrke interessen for naturvidenskab og rumfart blandt børn og unge ved at bringe rummet ind i undervisningen. Astronomi og rumfart fascinerer de fleste og kan kobles til mange af læringsmålene i alle naturfagene og er derfor en oplagt vinkel, som kan medvirke til at motivere og begejstre eleverne. ESERO Denmark udbyder kurser for både grundskolelærere og gymnasielærere i hele landet.

ESERO Denmark er etableret af den europæiske rumorganisation ESA, er forankret hos Astra (det Nationale Center for læring i natur, teknik og sundhed i Danmark) og koordineres af Naturvidenskabernes Hus. ESA og Uddannelses- og Forskningsministeriet finansierer ESERO Denmark. Læs mere på www.esero.dk

 

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 22.10.2018