Du er her: Science Museerne Steno Museet Oplevelser på museet Udstillinger Det nysgerrige menneske

Det nysgerrige menneske

Centralt i udstillingen er placeret 10 tons tunge apparater fra et af verdens største fysikforsøg i CERN, Schweitz
Klik på billedet for at downloade det

Ny videnskabshistorisk udstilling om ”Det nysgerrige menneske - på opdagelse i en usynlig verden” på Steno Museet 

Udstillingen formidler historien om, hvordan menneskets nysgerrighed efter at forstå den fysiske verden omkring os har ført til utallige opdagelser og opfindelser, som har været med til at forme vores moderne tilværelse. Specielt fokuserer den på udforskningen af stoffets mindste usynlige dele. Formidling og scenografi kombineres, så udforskningen af atomer og partikler bliver en sanselig og fysisk oplevelse for den besøgende. 

I et kropsstort fodboldspil kan man spille med ’protoner’ og se hvor mange point og nye partikler, man kan sparke sig til

Fx kan man: 

  • gå gennem regnbuens mange farver i en 7 meter lang tunnel og tegne med UV-lys 

  • spille med ’protoner’ i et kropsstort fodboldspil og se, hvor mange point og nye partikler, man kan sparke sig til 

  • opleve spor efter de usynlige partikler fra rummet, der konstant bombarderer os, i udstillingens tågekammer
  • gå gennem et autentisk/rekonstrueret stykke af den 27 km lange, underjordiske acceleratortunnel på forskningscentret CERN ved Geneve

På jagt efter universets mindste dele med de største maskiner

Man kan opleve spor efter de usynlige partikler fra rummet, der konstant bombarderer os og laver spor i udstillingens tågekammer

Når forskerne i dag udforsker atomet og dets bestanddele, bygger de verdens største fysikapparater ved hjælp af nye teknologier udviklet til formålet. Centralt i udstillingen står der 10 tons tunge apparater fra et af verdens største fysikforsøg i CERN, Schweiz. Størrelsen er svær at begribe – både på apparaterne og de mikroskopiske partikler, som de er bygget til at undersøge. Med film, genstande og personlige fortællinger får publikum en forståelse for, hvordan apparater udviklet på CERN kan hjælpe lægerne på Aarhus Universitetshospital, Skejby til en bedre og mere skånsom strålebehandling af kræftpatienter.

Udstillingen fortæller også historien om, hvordan danskeren Niels Bohr forfulgte sin nysgerrighed og endte med at udvikle en ny teori for atomets opbygning. En teori, der dannede grundlag for et helt nyt naturvidenskabeligt verdensbillede. 

Nysgerrighed kan skabe dilemmaer

Udstillingen åbner også op for en debat om, hvordan nye opdagelser og opfindelser både kan være livsvigtige og samtidig få farlige konsekvenser, som man ikke altid kan forudse.

Udstillingen åbner også op for en debat om, hvordan nye opdagelser og opfindelser både kan være livsvigtige og samtidig få farlige konsekvenser, som man ikke altid kan forudse.  
Med udforskningen af atomet er bl.a. fulgt viden om den enorme energi, der findes i atomet. Viden der under 2. Verdenskrig blev brugt til udvikling af atombomben og sidenhen gjorde det muligt at udnytte atomkraft som energikilde. En energiform, hvis anvendelse stadig diskuteres. Hvordan skal vi forholde os til en næsten CO2-fri energikilde, der samtidig producerer farligt radioaktivt affald? Dilemmaerne er store, og de besøgende inviteres indenfor til refleksion og stillingtagen. Protestsange, nyheder i TV og avisforsider er sammen med genstande fra Forskningscenter Risø med til at fortælle historien om en lang og stadig aktuel diskussion om brugen af atomkraft og kernevåben.

Udstillingen er fast og planlagt indtil 2023. 

Download pressebilleder

  • Oplev regnbuens farver i en 7 meter lang tunnel og tegn med UV-lys
  • Den besøgende kan udforske grundstofferne
  • Oplev farvespektrene
  • spille med ’protoner’ i et kropsstort fodboldspil og se, hvor mange point og nye partikler, man kan sparke sig til
  • Udstillingen fortæller også historien om, hvordan danskeren Niels Bohr forfulgte sin nysgerrighed og endte med at udvikle en ny teori for atomets opbygning. En teori, der dannede grundlag for et helt nyt naturvidenskabeligt verdensbillede
  • Udstillingen åbner også op for en debat om, hvordan nye opdagelser og opfindelser både kan være livsvigtige og samtidig få farlige konsekvenser, som man ikke altid kan forudse

Her kan du downloade pressebilleder til brug til redaktionel omtale af Steno Museet. Kredit: Erik Balle og Science Museerne. Klik på det enkelte billede for at downloade det. 

Udvalgte presseklip om udstillingen Det nysgerrige menneske

Dansk Dekommissionering 2.10 ”En bid af Risø i smilets by”
Weekendavisen 12.10: ”I kernen af alt” 
Århus Onsdag 14.10 ”Nysgerrighed gør klogere på Steno Museet”
Ingeniøren 25.11 "Steno Museet stiller skarpt på nysgerrigheden"

Udstillingen "Det nysgerrige menneske" er støttet økonomisk af

Lundbeckfonden 

Forskningsministeriets Tips- og Lottomidler

Knud Højgaards Fond

Otto Mønsteds Fond 

Stibo-Fonden 

Danfysik

Udstillingens tågekammer er produceret og delvist sponsoreret af Nuledo

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 30.11.2018