Du er her: Science Museerne » Steno Museet » Oplevelser på museet » Udstillinger » Kære krop, svære krop

Kære krop, svære krop

Kære Krop, Steno Museet, Science Museerne

Det kan være svært at forholde sig til alle de signaler om krop og sundhed, som vi oplever i reklamer og kampagner. 10% af de unge har det skidt med deres krop.

I udstillingen 'Kære krop, svære krop' forsøger vi at gøre unge og voksne mere bevidste om, hvordan omgivelserne påvirker vores opfattelse af kroppen. Det sker gennem fascinerende genstande, humor og oplysning, og uden viftende pegefingre. 

I kan fx opleve:

  • Forskellige skønhedsidealer gennem tiden.
  • Et omklædningsrum med fotos af nøgne mennesker og forskellige syn på nøgenhed og blufærdighed.
  • Et supermarkeds fødevare-emballager, der viser udviklingen fra mindre portioner til super size.
  • Nyeste forskning i undervægt og overvægt.
  • En langstrakt himmel af hverdagsteknologi, som viser, hvordan muskelarbejde er blevet erstattet af mekanik og motorer gennem de seneste 200 år.

Udstillingen knytter sig til den tilhørende bog, Kend din kropspolitik, som er udsendt i klassesæt til en række skoler.

Formidling i Kære Krop (Fotograf: Roar Lava Paaske/AU-kommunikation)
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 16.06.2016