Det perfekte tandsmil

I 2012 sagde Steno Museet ja tak, til at modtage en del tandlægeeffekter fra en nedlagt tandklinik i Skagen. Blandt de forskellige ting museet indtog til samlingen, var den fineste lille model eller rekonstruktion af et tandsæt fra en 3-årig pige.

Da pigen var 3 år tog faderen, som var tandlæge, et aftryk af sin datters mund, med de nye mælketænder. Da pigen voksede til, og hun begyndte at tabe sine tænder fra 6-7 års alderen, gemte faderen omhyggeligt alle datterens mælketænder. Da pigen tabte sin sidste tand som 11-årig, kunne faderen nu indsætte alle mælketænderne i den lille afstøbning af gummerne og han havde en nøjagtig model af et barnetandsæt med et perfekt sæt af originale mælketænder.

Kulturvaner til forandring

Tandsættet blev skabt omkring 1960-70’erne og har i årene herefter tjent som forbillede for hvordan, et lille barns tænder kunne se ud og bevares ved omhyggelig pleje.

Dette skal ses i lyset af, at mange børn, især i provinsen, hvor der dengang endnu kunne være langt til en tandlæge, ofte fik mange "huller" i tænderne, til stor gene for barnet og for det kommende tandsæt. 

Bevaringsværdige tænder

I "gamle" dage, dvs. op til 1970'erne, kunne det endnu forekomme, at unge mennesker i konfirmationsalderen fik "ryddet" hele munden, med andre ord, at de fik trukket alle tænderne ud. Det forekom især, hvis de skulle ud at sejle, eller skulle flytte hjemmefra for at komme i tjeneste på en gård, hvor en tandlæge ikke lå lige omkring hjørnet – efter devisen - var tænderne først væk, var der ikke mere besvær med dem.

Mange mennesker, også dengang, mente dog, at det var meget bedre og vigtigt at passe på sine tænder, dels af forfængelige grunde, men også for helbredets skyld for bedre at kunne tygge sin mad. 

Billedet viser et gebis. Science Museerne, AU

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 13.10.2017