Supersize

Billedet viser et eksemplar af en tidlig dansk Coca Cola med et volumen på 19 centiliter flankeret af en tomands Coca Cola på 2,5 liter fra en nutidig dansk biograf. De to yderpunkter i læskedrikkens volumen i Danmark repræsenterer en udvikling i portionsstørrelsen, som har fået navnet "supersize" og som har sat sit tydelig præg på udbuddet af fødevarer i de sidste årtier.

Pioneren inden for denne form for kommerciel tænkning var amerikaneren Daniel Wallerstein, som i 1960’erne arbejdede for en amerikansk biografkæde, hvor pengene ikke blev tjent på at sælge biografbilletter, men blev hjemtaget på salg af popcorn, cola og slik. Biografgængerne var dog ikke villige til at købe mere med slagtilbud på to bægre popcorn eller to colaer. I stedet fandt Wallerstein ud af, at det var langt lettere at sælge kæmpeportioner for en beskeden merpris. Dette koncept, som fik tilnavnet ”supersize” af MacDonalds, hvor Wallerstein efterfølgende blev ansat, medførte en betydelig vækst i salget. 

Billedet viser et eksemplar af en tidlig dansk Coca Cola med et volumen på 19 centiliter flankeret af en tomands Coca Cola på 2,5 liter fra en nutidig dansk biograf. Foto: Jens Riggelsen 

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 13.10.2017