Du er her: Science Museerne Steno Museet Oplevelser på museet Udstillinger Videnskab er lidenskab Aarhus Universitet kommer på museum

Aarhus Universitet kommer på museum

Tobias Wang er professor i zoofysiologi og har rejst verden rundt og forsket i alt fra krybdyr til giraffer. Hans kontor er noget helt særligt. Steno Museet har indsamlet 150 bøger og en masse spændende genstande fra hans kontor til udstillingen– fra et girafkranium til en tørret mave fra en kæmpekænguru, slanger i sylteglas og meget mere.

I udstillingen "Videnskab er lidenskab - om forskerliv og kogte krabber" kan man gå på opdagelse i forskernes ”arbejds-interiører”, hvor man kan få en visuel fornemmelse af forskerens hverdag, og hvordan man arbejder som forsker.

Jens Christian Skous saltpumpe

Jens Christian Skou var professor i biofysik og fysiologi og Aarhus Universitets første Nobelprismodtager. Gennem hans kontor, som står komplet i udstillingen, fortælles historien om hans arbejde frem mod opdagelsen af den livsvigtige funktion, der findes i alle vores celler: Natrium-kalium-pumpen. Man kan bl.a. høre historien om, hvordan 20.000 krabber var med til at give ham i Nobelprisen i Kemi i 1997.

Jens Christian Skous kontor er helt unikt. Det er – så vidt vides – verdens eneste Nobelpristagers komplette kontor, der er kommet på museum. I udstillingen kan man bl.a. også se hans Nobelprismedalje og en model af Natrium-kalium-pumpen.

Tobias Wangs Wunderkammer

Tobias Wang er professor i Zoofysiologi ved Aarhus Universitet. Han har rejst verden rundt og forsket i alt fra krybdyr til giraffer, hvor han har forsøgt at forstå, hvordan dyr kan overleve under ekstreme fysiologiske forhold, fx når de går i vinterhi.

Tobias Wangs interiør er et Wunderkammer af mærkelige genstande fx et girafkranium, en tørret mave fra en kæmpekænguru, slanger i syltetøjsglas og andre eksotiske genstande

Ebbe Sloth Andersen og Mette Jepsens laboratorium

Ebbe Sloth Andersen er forskerleder på iNano. Hans forskergruppe er optaget af at bygge såkaldte nanorobotter, dvs. bittesmå robotter, som ikke er større end et molekyle. Drømmen er, at man en dag kan skabe små robotter, som kan rejse ind i menneskekroppen og rapportere om sygdomme – eller finde og dræbe kræftceller. Post doc Mette Jepsen er en del af hans team. Hun forsker i, hvordan man kan skabe et molekyle, som lyser op og som kan iagttages med mikroskop i cellerne. Det kan hjælpe os med at forstå, hvordan cellerne arbejder.  

Peter Johansens CaveLab

Peter Johansen er ingeniør på Institut for ingeniørvidenskab. Peter Johansen og hans team forsker i hjertekarsygdomme og deres laboratorium er et sted præget af mekaniske forsøg og ledninger. De mekaniske forsøg i laboratoriet supplerer forskning i forhold til levende patienter.

I udstillingen kan man fx opleve en mekanisk model af et hjerte, som laboratoriet har bygget. Med modellen kan de lave kontrollerede forsøg og undersøge små detaljer i fx en kunstig hjerteklap.

Vibeke Hjortdals rotteforsøg

Vibeke Hjortdal er professor ved Aarhus Universitetshospital. Hendes forskning udspringer af problemstillinger i hendes arbejde som hjertekirurg, fx er blodpropper er en farlig komplikation ved hjerteoperationer. I udstillingen kan man se, hvordan hun bruger rotter som forsøgsdyr i sin forskning.

Maja Horsts udstilling ”Breaking and entering”

Professor Maja Horst, KUA, interesserer sig for forholdet mellem videnskab og samfund og undersøger især den offentlige debat, når det kommer til ny teknologi, som undertiden udvikler sig til uenighed og debat. Hendes pointe er, at vi er nødt til at acceptere, at alt er til debat i nutidens samfund,, og det indbefatter også videnskaben. Således bliver forskere og myndigheder nødt til at forstå, hvorfor andre mener noget andet, end det de selv mener, er det rigtige.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 22.10.2018