Geminiderne er over os

Kig op: Årets største stjerneskudssværm på søndag. Geminiderne topper natten mellem 13. og 14. december med op til 120 stjerneskud i timen. Et syn værd at gå ud og kigge efter, hvis ellers det er klart vejr. Men også dagene op til kan byde på masser af stjerneskud.

Geminiderne. Credit: Creative Commons

Gode tips til en god stjerneoplevelse er at finde et mørkt sted, og så lade øjnene vænne sig til mørket. Det tager omkring 15 minutter. Tag varmt tøj på - det er ikke rart at kikke på nattehimlen, hvis man er kold om fødderne! Hvis man ser mod syd midt på aftenen, kan man finde det flotte stjernebillede ”Orion” med 4 klare stjerner i en stor skæv firkant og 3 klare bæltestjerner. Til venstre herfor – altså i østlig retning - er der to klare stjerner Castor og Pollux i stjernebilledet tvillingerne. Der er herfra, at stjerneskuddene vil radiere ud fra. 

Stjerneskudssværme forekommer, når Jorden i sin bane omkring Solen krydser et spor efter en komet eller en asteroide, hvor der efterladt støv og stenpartikler. Det er disse partikler, som brænder op ved mødet med Jordens atmosfære. 

Stjerneskudssværme optræder flere gange om året. Den næste stjerneskudssværm har vi allerede igen kort efter nytår nemlig Kvadrantiderne eller Quadrantiderne, der topper natten mellem 3. og 4. januar. Den topper kun over få timer, men til gengæld kan der være over 100 stjerneskud i timen.

Find ud af, hvornår på året stjerneskudssværmene forekommer på hjemmesiden timeanddate.com.

Held og lykke med stjerneskuds-oplevelsen!