PLANLÆG BESØG

Observatoriet genåbner sommeren 2023 med en Sciencepark

Aarhus får en helt unik formidlingsplatform for science, beliggende i Kongelunden. Det 110 år gamle Ole Rømer-Observatorium, som hører under Science Museerne, Aarhus Universitet, står foran en større restaurering ude og inde, hvor bygningen skal bringes tilbage til et mere oprindeligt udtryk. Samtidig skal det naturskønne område omkring observatoriet forvandles til en Sciencepark, så gæster og skoleklasser kan opleve naturvidenskab både i dagtimerne og i mørket under stjernehimlen. Og så skal Ole Rømer-Observatoriet være tilgængeligt for alle.

Om finansiering 

Restaurering af Ole Rømer-Observatoriet og udviklingen af Scienceparken i Aarhus støttes af: 

Salling Fondene: 2 millioner kr.

https://sallingfondene.dk

Nordea-fonden: 2 millioner kr.

https://nordeafonden.dk

Realdania: 4,5 millioner kr. 

https://realdania.dk

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond: 4 millioner kr.

https://louis-hansenfonden.dk/

Kongelunden, Aarhus Kommune: 1 million kr.

https://kongelunden.aarhus.dk

Aarhus Universitet: 3,5 millioner kr.

https://au.dk

Visionen for Ole Rømer-Observatoriet

Visionen for Ole Rømer-Observatoriet er tydeligere at sætte observatoriet på landkortet som et stykke af Aarhus' og Aarhus Universitets kulturarv og i det hele taget styrke sammenhængskraften med Kongelunden og Aarhus. Anton Rosens ikoniske bygning og omgivelserne omkring observatoriet skal være en Sciencepark og platform for formidling af naturvidenskab af allerhøjeste kvalitet i naturskønne, historiske omgivelser.