Fuldmåneaften om stjerneskud og stjerneskuddssværme

Torsdag 15. august er der Fuldmåneaften i Planetariet på Steno Museet

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 15. august 2019,  kl. 20:00 - 21:00

Sted

Steno Museet, C.F. Møllers Allé 2

Arrangør

Science Museerne

Enhver som nyder en stjerneklar nat kan fascineres over stjerneskud. Normalt vil man kunne opleve 6-7 stjerneskud i timen. Stjerneskud er kosmisk materiale, som ved mødet med Jordens atmosfære brænder op og giver det karakteristiske kortvarige lysspor over himlen. Men hvad er forskellen på et stjerneskud, ildkugler og stjerneskudssværme, og kan man egentlig fange et stjerneskud? Det og meget andet giver planetarieinspektør Aase Roland Jacobsen svar på denne Fuldmåneaften.

Aftenen slutter med stemning under stjernerne. Steno Museet åbner kl. 19, og der er mulighed for at opleve museets udstillinger.

Der er begrænset antal pladser efter først til mølle. Købte billetter refunderes ikke. Pris 60 kr.