Besøg museerne i Uniparken

Natur, videnskab, kultur, kunst og arkitektur samlet i én park. Aarhus Universitetspark, i daglig tale Uniparken, er verdenskendt for sin arkitektur og regnes for Danmarks største egepark. Perfekt til en gå-tur eller en museumsoplevelse.

28.05.2019 | Trine Bjerre Mikkelsen

Museerne i Uniparken består af Steno Museet, Naturhistorisk Museum Aarhus og Antikmuseet. Hver især repræsenterer de noget unikt indenfor naturhistorie, videnskabs- og medicinhistorie og antikkens kunst.

Den grønne park ligger i et kuperet morænelandskab skabt af istiden, kun en kort gåtur fra Aarhus C og rummer masser af muligheder af rekreation, aktiviteter og oplevelser.  

I hjertet af parken ligger unisøen, som er et naturligt åndehul for dyr såvel som mennesker. Hvis du er heldig, kan du både opleve harer, fiskehejrer, tårnfalke og pindsvin i parken. Du kan tage en madpakke med eller besøge en af parkens lækre kantiner. På ét af de tre museer kan du snuppe en gratis folder og læse mere om kunst og kultur i parken. 

Læs mere om Museerne Uniparken og Aarhus Universistetspark

Science Museerne
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 21.06.2019