Man troede ikke på, at man kunne dø af noget, som sad under en negl

I 1847 observerede den østrigske læge Ignaz Semmelweis, at fødende kvinder, som kun blev tilset af jordemødre, havde en markant lavere dødelighed end kvinder, som blev tilset af læger. Forskellen var, at lægerne ofte kom direkte fra en obduktion, mens jordmødrene kun havde været i kontakt med fødende kvinder. 

”Semmelweis studsede over den høje dødelighed på barselsgangene,” fortæller Morten Arnika Skydsgaard, museumsinspektør på Science Museerne, Aarhus Universitet, fra sit hjemmekontor. ”Samtidig havde han en lægekollega, der kom til at snitte sig selv efter en obduktion af kvinde, som var død af barselsfeber. Derefter fik han de samme symptomer som kvinden og døde. For Semmelweis satte det gang i en teori om, at man kan overføre noget fra døde til levende mennesker, som man ikke umiddelbart kan sanse, en slags kadaverpartikler.”

Man kunne ikke dø af noget, der gemte sig under en negl

Semmelweis fandt også ud af, at hvis lægerne vaskede hænder i en klorkalkopløsning, inden de gik fra obduktion til en fødende kvinde, så blev dødeligheden nedsat markant. Men han kunne ikke bevise sin teori.

”Man havde en forestilling om, at dunster kunne ophobe sig i bygninger og gøre folk syge, fx hvis hospitaler lå på en sumpet grund. Så man gjorde meget ud af at ventilere rum,” siger Morten Anika Skydsgaard. ”Men på det tidspunkt troede man ikke på, at man kunne dø af noget, som sad under en negl, og i 1865 døde Semmelweis miskendt og glemt af sin samtid.”

Først slutningen af 1800-tallet, længe efter at Joseph Lister med succes havde indført antiseptiske operationer og anvendelsen af "karbolvand" i 1860’erne, fik Semmelweis sin renæssance.  Årsagen var opdagelsen af bakterierne i 1880’erne, som gav det videnskabelige grundlag for hygiejne på hospitaler.

”Det betød dog ikke, at der kom det store fokus på håndvask i den almene befolkning, og da den spanske syge rasede, var ”håndhygiejne” heller ikke en praksis, som indgik i de danske myndigheders råd til befolkning. Dengang rådede man borgerne til at nyse og hoste i hånden og ikke i ærmet.”

De ustyrlige hænder er rykket højt op på sundhedsagendaen

I 1992 kom undersøgelsen ”Håndhygiejne og småbørnssygelighed i daginstitutioner” i Ugeskrift for Læger. Den viste med tydelighed, at hvis børn i danske børnehaver var omhyggelige med at vaske hænder, så havde det en stor effekt i forhold til spredning af smitte. Alligevel viser masser af undersøgelser før corona-krisen, at vi ikke er ret gode til at vaske hænder. Men hvorfor er det så svært?

”Hænderne er jo svære at styre. Så er de her, så er de der,” siger Morten Arnika Skydsgaard. ”Men man må sige, at vores hænders adfærd er rykket meget højt op på den globale sundhedsagenda med corona-krisen.”

Vores adfærd er afgørende - også i fremtiden

Så er der en epidemisk læring i corona-krisen i forhold til, hvordan vi bedre kan undgå at smitte hinanden i fremtiden? 

”Vi har længe haft brug for en oprustning omkring håndhygiejne. Nu lærer vi det på den hårde måde. Så omhyggelig håndvask eller håndsprit, også efter corona-epidemien, er en vigtig lære," siger Morten Arnika Skydsgaard. "Og så at vi bliver hjemme, hvis vi føler os småsyge og ikke bare snupper et par piller og tager på arbejde. Vi skal kontinuerligt huske på, at vores adfærd på mikroniveau er det, der kan få dominobrikkerne til at falde på makroniveau.” 

I et samfundsperspektiv er menneskets omgang med dyr også helt centralt i forhold for udvikling af epidemier og sygdomme. Tre ud af fire af alle nye smitsomme sygdomme stammer fra dyr.

”HIV blev overført fra aber. Fugleinfluenza kom fra fugle. Salmonella kom fra kyllingefarme, og SARS og måske også covid-19 mener forskerne kommer fra de såkaldte vådmarkeder, hvor man sælger vilde dyr til aftensmad, og hvor hygiejnen er dårlig. Så det kan også vise sig væsentligt, at vi lærer at håndtere de dyr, vi spiser på en anden og bedre måde.”

Morten Skydsgaard er overbevist om, at det ikke er sidste gang, at vi har haft en global pandemi som covid-19. Men måske er vi lidt bedre rustet næste gang. 

”Man kan sige, at vi har fået nogle vigtige erfaringer, som betyder, at vi vil være lidt mere på dupperne næste gang,” siger han. ”Forhåbentligt vil det også få os til at tænke mere over vores adfærd fremover, og hvor dybt afhængige vi er af, at vi passer godt på hinanden.” 

Museumsinspektørens hygiejneråd for fremtiden

1. Vask hænder. Vask hænder. Vask hænder. Sprit hænder, hvis der ikke er en håndvask. 
2. Tænk over din adfærd, hvis du føler dig sløj. Bliv hjemme fra arbejde. Hold afstand til andre. Tænk over, at vi er dybt afhængige af hinanden – på godt og ondt.
3. Vær altid opmærksom på god hygiejne ved tilberedning og opbevaring af mad. Skift karkluden hver dag. Det er køkkenets bakteriebombe.