Den excellente langsommelighed

Vores samfund kører derudad og hurtighed er en lovprist værdi, fordi det signalerer handlekraft. Det er al hæder og ære værd, når en epidemi banker på døren eller Rusland sender faldskærmssoldater ned over Kiev. Men hurtighed uden eftertænksomhed kan være problematisk, ikke mindst hvis det drejer sig om forskning og forskningsmiljøer.

Dansk forsker fandt svar som gav Nobelpris

Nobelpristager Jens Chr. Skou kom i 1950’erne med en uhørt idé til, hvad proteiner kunne finde på at gøre i den levende organisme. Han påstod, at de gik hele vejen igennem cellernes fedtmembran og derved fragtede elektrisk ladede ioner ind og ud cellerne. Derfor var celler elektriske. Hvordan celler blev elektriske var ét af de mest påtrængende spørgsmål i det internationale forskningsmiljø, og flere topforskere rystede på hovedet af Skous idé. Men det blev den danske forsker, som løste den gordiske knude omkring cellernes elektriske potentiale. Hvordan kunne det lade sig gøre?

Ro som ingrediens til at skabe succes

Skou pegede selv på tre forhold, som havde været afgørende: Nysgerrighed, held og stædighed. Først senere klar blev han klar over, at et fjerde forhold havde været ligeså væsentligt, nemlig ro og stabilitet i ansættelsen og tiden til at være nysgerrig og fritænkende.

Mystisk molekyle i kæmpeblæksprutte vakte Skous nysgerrighed

Skous oprindelige ambition var at blive overlæge i kirurgi, hvilket krævede, at han skrev en doktordisputats. Derfor søgte han en stilling som forsker på Institut for fysiologi ved Aarhus Universitet, hvor han begyndte at forske i lokalbedøvelse. Efter nogle år rejste han til USA på et studieophold i Woods Hole, hvor han tilfældigvis læste om et nyopdaget molekyle i kæmpeblæksprutters nerver, som gjorde ham meget nysgerrig. Det forbrugte nemlig enorme mængder energi, men ingen kunne forklare, hvilken funktion det havde. Da Skou kom hjem, lagde han sine planlagte forsøg til side for at undersøge det mystiske molekyle, som også fandtes i almindelige danske strandkrabber.

Forsøg trak ud

Forsøgene gik dog ikke så let. De drillede og gjorde ham fortvivlet efter flere måneders forsøg. Han erindrede: ”Det er jo altid hårdt at stå over for et problem, som du gerne vil have svar på, men ikke vide, hvordan du skal finde frem til et svar. Du spekulerer og spekulerer, og hvis du ikke kan finde det, hvad gør du så? Så er du søvnløs.” (1) Skou bevarede dog troen på, at forsøgene nok skulle lykkes i sidste ende.

20.000 krabber ladede livet

Efter et års forsøg opdagede han, at proteinet reagerede kraftigt på bittesmå koncentrationer af de elektrisk ladede ioner natrium og kalium, som findes i alle celler. Laboranten havde nogle dage brugt en opløsning med kalium og andre dage en opløsning med natrium, når de klargjorde krabbenerverne til forsøg. Skou havde ikke tillagt det nogen betydning, men han fandt ud af, at molekylet reagerede aktivt på både natrium og kalium. Derfor havde det været umuligt at se nogen form for systematik i resultaterne. Denne fejlkilde i forsøgene viste sig at være forsøgets vigtigste resultat.

Skou opdager natrium-kalium-pumpen

Skou kom herefter med den skelsættende idé, at molekylet havde den særlige evne, at kunne transportere natrium den ene vej og kalium den anden vej gennem cellernes membran. Dermed var ”Skous molekyle” eller natrium-kalium-pumpen, som den kaldes i dag, opdaget. Den originale forskning havde kostet 20.000 strandkrabber livet og spredt en mangeårig lugt af kogt krabbekød på instituttets gange.

Kontor kommer på museum

Gerningsstedet for Jens Chr. Skous forskning var hans kontor igennem mere end 40 år. Her udtænkte han forsøgene, som hans laborant Inge Raungaard lavede, hvorefter han analyserede forsøgsresultaterne. Universitetets videnskabsmuseum – Steno Museet – besluttede, da Skou gik på pension, at kontoret skulle bevares for eftertiden, dvs. alt inventar, loft, paneler og dør blev indsamlet og flyttet 200 m til Steno Museet.

Forskerens gerningssted

Kontoret er et godt udgangspunkt for at fortælle om forskerlivet. Ligesom værkstedet fortæller om snedkerens arbejde og et atelier om kunstmalerens, kan en forskers kontor fortælle meget om, hvordan han har arbejdet. I kontorets midte står et egetræsskrivebord med en tilhørende stol og væggene er dækket af reoler med kontormapper og bøger. Det ligner på sin vis et helt almindeligt kontor og så alligevel ikke. For i Skous 400 kontormapper og notesbøger står mere end en halv million nedskrevne tal. Der er tusindvis af grafer, som er håndtegnet eller printet fra måleapparater. De kronologisk opsatte mapper vidner om systematik og orden, men også om et møjsommeligt, fordybet arbejde med at afdække et molekyles funktion med 2000 forsøgsdage gennem 40 år.

Grundlagde et nyt forskningsfelt

På Skous kontor er der også et fotografi af 100 forskere fra hele verden på stranden ved Aarhus. De var deltagere i en konference om natrium-kalium-pumpen. Det illustrerer, at Skou ikke blot opdagede en hel ny funktion af proteiner. Han grundlagde et forskningsfelt, som i dag beskæftiger forskergrupper ved Aarhus Universitet og 1000 forskere i hele verden.

Forskning er ikke bare produktion af resultater

Langsommelighed i forskningsprocessen handler ikke om mangel på drive eller et lavt ambitionsniveau. Langsommelighed beskriver et aspekt af det gode forskningsmiljø, hvor der er plads til dybtgående og kvalitetsprægede undersøgelser, men også mulighed for at løbe risici og lave lærerige fejl, fordi der ikke skal leveres resultater hele tiden. En af Skous arvtagere inden for forskning i natrium-kalium-pumpen professor Poul Nissen forklarer: ”Der mangler virkelig i de centrale forskningsmiljøer langsigtet funding. Det er altafgørende for, at man kan planlægge langsigtet, dvs. satse ud over korte tidshorisonter, når der kommer nogen med en rigtig god idé, eller for den sags skyld en virksomhed, der spørger, om man kan undersøge et eller andet. Som det er i dag, er alt bundet op på bevillinger, og de skal afrapporteres meget strengt, og vi skal bruge vores bevillinger på regnskabsåret. Så alt er bundet op som om forskning bare er en produktion. Det er det jo ikke.” (2)

Halvtreds år efter kan sygdomme diagnosticeres

Skou lavede grundforskning, dvs. han var optaget af at forstå dyr og menneskers biologi uden at det nødvendigvis skulle være anvendeligt for nogen eller noget. Tyve år efter Skous opdagelse kunne forskere ved Aarhus Universitet vise de første fotos af natrium-kalium-pumper som hundredvis af små hvide prikker i en cellemembran forstørret ved hjælp af elektronmikroskopi. Halvtreds år efter kunne læger og forskere udpege de første sygdomme, som var forårsaget af fejl i patienters natrium-kalium-pumper. Så længe skulle der gå førend Skous opdagelse blev anvendeligt i lægers diagnostik af sygdomme.

Grundforskning tager tid

Som den danske professor og  nybagte Nobelpristager Morten Meldal sagde til DR, da han 5. oktober 2022 fik Nobelprisen for opfindelsen, der hedder klik-kemi. ”Det er jo noget, jeg har lavet for 20 år siden. Men det skal have en stor nytte for samfundet, og det tager simpelthen tid at vise, at noget har nytte for samfundet.” (3)

Jens Chr. Skous kontor kan ses i udstillingen ”Videnskab  er lidenskab. Om forskerliv og kogte krabber” på Steno Museet ved Aarhus Universitet.

Indlægget har tidligere været bragt som kronik i JP 23/11/2022