PÅ TUR I SCIENCEPARKEN

I Scienceparken kan man gå på opdagelse efter naturvidenskab. 

Overalt i Scienceparken kan du komme tæt på naturvidenskab i forskellige afskygninger - planter, astronomi og matematik. 

Der er hængt forskellige fuglekasser op i de store træer, bl.a. en kæmpe en, som vi håber en natugle får lyst til at flytte ind i. Der er også to flagermuskasser – de er mærket med en lille flagermus-silhuet og har åbningen nedad, da flagermusene flyver ind nedefra.

Man kan gå på jagt efter vores kukkasser. Når man åbner lågen i dem, står der lidt fakta om f.eks. bænkebidere eller matematik i naturen og der er forslag til aktiviteter, du kan lave i parken. Der er lidt rodet mellem træerne, men det er helt med vilje, fordi kvasbunker og døde træer giver masser af levesteder til smådyr, fugle, kryb og kravl.

En del af Scienceparken udgøres af Sciencehytterne. De er smukke shelters i to etager beregnet til at skoleelever også kan få en stjerneoplevelse, når de booker en overnatning i parken. Sciencehytterne er ikke mulige at booke endnu, men det bliver de fra start 2024. 

I Scienceparken er også flere forskellige astronomiske installationer:

Karlsvognen

Karlsvognen består af syv stjerner, som er små lyskilder monteret i toppen af syv stålrør, så de tilsammen ligner Karlsvognen, som den ser ud på himlen. Positionerne for de syv stjerner er blevet målt nøjagtigt ud, så deres placering svarer til deres respektive afstande til Jorden. Derfor ser Karlsvognen kun rigtig ud, set fra det rigtige sted i parken – og her har vi nedlagt en rund granitflise, hvor der står Jorden. Om aftenen lyser Karlsvognen op, da lyskilderne tænder, når Solen går ned. Dermed bliver det også tydeligt, at stjernen i knækket på vognstangen er en dobbeltstjerne.

Soluret

I nærheden af Karlsvognen har vi plantet et lindetræ, som fungerer som viserne i et solur. Træet blev plantet ved åbningen af observatoriet og Scienceparken af borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard og rektor for Aarhus Universitet Brian Bech Nielsen.

Soluret fungerer sådan, at Solens lys rammer lindetræets stamme, som kaster skygge på tre halvcirkler med granitsten, hvorpå vi har skrevet forskellige klokkeslæt. Solen bevæger sig forskelligt hen over himlen til de forskellige årstider, og derfor falder skyggen forskelligt ved midsommer, midvinter og jævndøgn. Den ene halvcirkel passer derfor til midsommer, den anden til midvinter og den tredje til jævndøgn.

Åbningen faldt to dage efter efterårsjævndøgn, så modellen er testet og virker. På grund af stammens tykkelse, er modellen måske ikke så nøjagtig, at man kan stille sit ur efter den, men den giver en god indikation af, hvordan historiske folk har kunnet vurdere, hvornår det var midsommer og jævndøgn og dermed fx tid til at så afgrøder eller høste dem.

Månens faser

På bagsiden af observatoriet er der en model, som viser Månens faser i tre dimensioner. Modellen har jordkloden i midten og otte månemodeller i en cirkel rundt om. Alle otte måner er oplyst af Solen fra syd, som er indikeret ved en lys farve på modellen, mens den anden del af Månen ikke er oplyst og dermed mørk på modellen.

I midten af modellen kan vores gæster sætte sig på jordkloden, som kan dreje rundt mod uret – præcis som Jorden gør det. Fra jordkloden kan vores gæster så se otte forskellige månefaser, en fuldmåne, tre aftagende måner, en nymåne og tre tiltagende måner. På den måde viser modellen månens forskellige faser i løbet af en måned. Som en fin detalje er Månen lavet i relief med kratere og ”have” på en måde, så Månen altid vender den samme side til Jorden, som den også gør i virkeligheden.

Meteorkamera

I den kommende tid opsætter vi et meteorkamera i Scienceparken, som kan holde øje med himlen hver eneste aften. Meteorkameraet leder efter stjerneskud og især de kraftige ildkugler, som er særligt intense stjerneskud, som bevæger sig henover himlen. Meteorkameraet gemmer stjerneskuddenes spor på himlen, sådan at forskere kan sammenligne med billeder fra andre meteorkameraer i Danmark og landene omkring os, så vi kan beregne stjerneskuddenes baner. Banen gør det desuden muligt at beregne stedet, hvor en eventuel meteorit kan være faldet ned.

God fornøjelse i Scienceparken, som har åbent hele døgnet. 

Vil du booke en stjerneforevisning?