Tropehuset fylder 10 år

Eksotiske planter med lokale rødder. Aarhus eksotiske baghave, Tropehuset, fylder 10 år. Og bag den ikoniske facade gemmer sig masser af spændende botaniske historier og planter, som både oprindeligt er købt i IKEA i Aarhus N, og som er fragtet hjem i containere fra Costa Rica.

Billede af Tropehuset for 10 år siden
Sådan så Tropehuset ud for 10 år siden, da planterne begyndte at flytte ind.

Ved søen i Tropehuset står en 3 meter høj kokospalme med flotte kokosnødder. Når man ser på den, kan man sagtens drømme sig væk til sol og tropiske egne. Men virkeligheden er langt tættere på en dansk hverdag. Den er fragtet omkring 10 km og bragt til Tropehuset fra IKEA af biolog Birgitte Bergmann, som købte den som potteplante, da var lillebitte.

”Kokospalmen var én kokosnød med et enkelt blad, da jeg fandt den i IKEA og blev plantet i Væksthusene i 2013,” fortæller hun. ”I 2018 blomstrede den for første gang, og nu her i 2022 har den for første gang fået frugter, der rent faktisk har udviklet sig til kokosnødder, som ikke bare er faldet af.”

Ikke bare kokospalmen stammer fra lokale butikker. Kongeproteaen er også handlet lokalt, dog en smule mere sydpå. Den er købt i Superbrugsen i Hørning.

Se billeder fra Tropehuset for 10 år siden 

Læs artiklen i Stiften "Mange af dyrene er sneget ulovligt ind: Her er 10 ting du ikke vidste om Væksthusene"