FULDMÅNEAFTEN I PLANETARIET

Tag din kæreste, din nabo eller dine store børn med til Fuldmåneaften.

Fuldmåneaften er en unik oplevelse i Steno Museets Planetarium. Programmet skifter fra gang til gang. Sommetider er der fortælling under stjernerne, andre gange kan I høre om astronomi og rumforskning eller sagn og myter om stjernebillederne.  Billetter koster 70 kroner og kan købes i vores webshop. Der er begrænset antal pladser efter først til mølle. Klik på links til det aktuelle arrangement herunder.

Museets udstillinger er åbne fra 19. Der er mulighed for at købe et glas vin eller en vand i cafeen. Forestillingerne starter kl. 20.

Sted Steno Museet, C.F. Møllers Allé 2, 8000 Aarhus C

Kom i god tid. Dørene lukkes, og der er ikke adgang til arrangementerne efter starttidspunktet. Ret til ændringer forbeholdes. 

Se indslag om Fuldmåneaften på TV2 OJ fra onsdag 24.10.18 med Andreas Kjær Dideriksen og Aase Roland Jacobsen.

Fuldmåneaften 2024 - første halvdel

UDSOLGT// Vores plads i solsystemet

Mandag 25. marts kl. 20

Merkur er på sin største østlige elongation d. 24. marts – det vil sige, at Merkur er længst væk fra Solen, og der er derfor nu de bedste forhold for at spotte den på nattehimlen lige efter solnedgang. Andre gange kan du se den om morgenen, men du kan aldrig se den midt om natten! Sådan er det ikke med Mars, der sagtens kan vise sig som en rødlig prik til midnat - til gengæld bevæger Mars sig så baglæns hen over himlen en gang imellem!
Vi sætter en aften af til at blive klogere på vores plads og udsigt her fra solsystemets 3. planet!

Steno Museet åbner kl. 19, og der er mulighed for at opleve museets udstillinger. Der er begrænset antal pladser efter først til mølle. Købte billetter refunderes ikke. Pris 70 kr. 

Astronomiske myter fra Nordamerika

Onsdag 24. april kl. 20

Syvstjernen, Månens faser, en solformørkelse, stjerneskud og kometer. De indfødte folk i Nordamerika havde udsyn til den samme stjernehimmel, som vi kender i Europa, og himlens fænomener var synlige i alt fra ritualer og myter til de inskriptioner, de har efterladt til nutidens arkæologer. Vi fejrer fuldmånen med at gå på opdagelse i de oprindelige amerikanske verdensbilleder.

Steno Museet åbner kl. 19, og der er mulighed for at opleve museets udstillinger. Der er begrænset antal pladser efter først til mølle. Købte billetter refunderes ikke. Pris 70 kr. 

Køb billet til Fuldmåneaftenen "Astronomiske myter fra Nordamerika"

Robotter i rummet

Torsdag 23. maj kl. 20

Robotkøretøjer på Mars og robotarmen monteret på den internationale rumstation er vel nok de mest kendte eksempler på brug af robotteknologi til udforskning af rummet. Robotteknologi har været anvendt til at besøge alle planeter i solsystemet og til at rejse ud i det ydre rum. På denne Fuldmåneaften har vi besøg af lektor Ole Caprani fra Institut for Datalogi og møder eksempler fra robotternes historie i rummet helt fra starten tilbage i 1957, da Sovjetunionen opsendte Sputnik 1-satellitten.

Steno Museet åbner kl. 19, og der er mulighed for at opleve museets udstillinger. Der er begrænset antal pladser efter først til mølle. Købte billetter refunderes ikke. Pris 70 kr. 

Køb billet til Fuldmåneaftenen "Robotter i rummet"

Sommersolhverv

Lørdag 22. juni kl. 20

Har du nogensinde undret dig over solhvervet? Tag med på en rejse gennem tid og myter, og afdæk hemmelighederne bag dette fascinerende naturfænomen. Hvad sker der under det spændende naturfænomen, og hvilken betydning har det haft for menneskeheden gennem historien?

Steno Museet åbner kl. 19, og der er mulighed for at opleve museets udstillinger. Der er begrænset antal pladser efter først til mølle. Købte billetter refunderes ikke. Pris 70 kr. 

Køb billet til Fuldmåneaftenen "Sommersolhverv"

Kan man fange et stjerneskud?

Søndag 21. juli kl. 20

Tag med i Planetariet, og bliv klædt på til at nyde årets flotteste stjerneskudssværm: Perseiderne. Denne stjerneskudssværm har op mod 100 stjerneskud i timen og kan opleves i august måned. Men hvor skal man kigge hen? Hvad forårsager dette festfyrværkeri? Og hvorfor sker det på samme tid hvert år?
Forklaringerne får du til denne Fuldmåneaften, og der er stjerneskudsgaranti under Planetariets halvkuppel!

Steno Museet åbner kl. 19, og der er mulighed for at opleve museets udstillinger. Der er begrænset antal pladser efter først til mølle. Købte billetter refunderes ikke. Pris 70 kr. 

Køb billet til Fuldmåneaftenen "Kan man fange et stjerneskud?"


Download billeder til pressebrug