PRAKTISK INFORMATION

Mad og drikke

Du kan købe is samt kolde og varme drikke på Steno Museet

Medbragt mad og drikke skal nydes i enten caféområdet eller i Den medicinske urtehave.

Mad og drikke må ikke medtages i udstillingerne eller i Planetariet.

I vinter- og efterårsferien kan du købe et let måltid i vores Café. 

Find Steno Museets Smiley på findsmiley.dk under Fødevarestyrelsen.  

Find vej til Steno Museet

Museet ligger i Aarhus Universitetspark kun 10-15 minutters gang fra Domkirken og Aarhus midtby.

Med bus
Der er flere busser, der stopper i nærheden af Steno Museet. Bus 13, 16 og 2A holder alle på Ny Munkegade eller Langelandsgade. Busruter og -tider finder I på midttrafik.dk.

I bil
Der er p-pladser til biler og busser ved museet. Parkering er gratis for museets gæster. Husk registrering i receptionen. Der er også p-muligheder i Universitetsparken. 

Tilgængelighed for kørestole

Parkeringspladser til kørestolsbrugere findes lige uden for museets hoveddør.
Der er elevator og nem adgang i kørestol til udstillingerne, museets planetarium og til det meste af urtehaven.

Handicaphjælpere, der er på arbejde, har gratis adgang til museet og dets planetarium.

Der er mulighed for at låne kørestole. 

Hunde

Hunde har ikke adgang til Steno Museet.
Fører- og servicehunde må dog gerne medbringes indenfor.

Alt det andet

  • Opbevaringsbokse med lås findes i garderoben
  • Trådløst netværk: Grupper kan i forbindelse med undervisning bruge museets trådløse netværk. Det samme gælder studerende ved Aarhus Universitet.
  • Fotos og video: I er velkomne til at filme og tage billeder på Steno Museet, så længe det er til privat brug, og I retter jer efter personalets anvisninger. 
  • Pressen er velkommen. Aftal nærmere med Trine Bjerre Mikkelsen: tbm@sm.au.dk
  • Sociale medier: I er velkomne til at lægge fotos og video ud på sociale medier fra museet: #StenoMuseet @ScienceMuseerne.

Om Aarhus Universitetspark

Steno Museet ligger sammen med Naturhistorisk Museum og Antik Museet i Aarhus Universitetspark.

Parken giver rige muligheder for både gåture og at nyde madpakken i grønne, rekreative omgivelser. Universitetsparken er udformet i et smukt bakket terræn omkring to kunstige søer og er anlagt i 1933 af havearkitekt C.Th. Sørensen. Arkitektfirmaet C. F. Møller står bag den unikke udformning af parkens arkitektur og har tegnet næsten alle universitetets bygninger fra 1931 og frem til i dag. Syd for universitetets hovedbygning er der anlagt et friluftauditorium som en arena med ca. 3.000 siddepladser. Aarhus Universitetspark er Danmarks største egepark. 

Læs mere om Aarhus Universitetspark.