Rottehjerner, frønerver og 200 kogte strandkrabber om ugen. Nobelpristager Jens Chr. Skou var drevet af nysgerrighed, da han i 1954 udførte utallige forsøg og systematisk indførte tusindvis af håndskrevne tal i sine notesbøger. Men mange andre forskere arbejder på grænsen til det ukendte, drevet af undren over det, de ikke forstår.
Bogen ”Videnskab er lidenskab” sætter spot på livet som forsker i dialog med syv danske mænd og kvinder, der har viet deres liv til videnskaben. Forskerne eksperimenterer, systematiserer og afprøver for at skabe forandring og for at forstå. Deres nysgerrighed er uundværlig i videnssamfundet, og mens de søger ny og objektiv viden, er deres hverdag præget af konkurrence, stædighed, tvivl og lidenskab.
I bogen tager zoologen giraffens tårnhøje blodtryk, kirurgen revolutionerer forsøg med grise, og biologen folder vores gener. ”Videnskab er lidenskab” er en fortælling om, hvad det vil sige at være forsker i dag.
Læs mere og bestil bogen Videnskab er lidenskab.
152 sider rigt ill.
Hardback
Udkommer oktober 2018
ISBN 978 87 7184 580 8
Redigeret af
Kristian Hvidtfelt Nielsen og Morten Arnika Skydsgaard
Med bidrag af
Peter Kastberg Kristian Hvidtfelt Nielsen, Mathias Wullum Nielsen, Mette Ebbesen, Morten Arnika Skydsgaard, Torben Esbo Agergaard og Henrik Knudsen