Du er her: Science Museerne Botanisk Have Oplevelser i Væksthusene

Oplevelser i Væksthusene

I Væksthusene er botanikken og naturen i centrum. Fortalt for både børn og voksne.

Gå på opdagelse i 4 forskellige klimazoner med smukke blomster og imponerende planter, eller tag en pause i cafeen og nyd maden og de grønne omgivelser. Udstillingen NATUR® giver et indblik i naturen som menneskets livsgrundlag – en skatkiste af materialer, føde og oplevelser som vi mennesker dagligt nyder godt af. 

Se film om Væksthusene fra Aarhus Universitet

I plantesamlingerne og mange andre steder i Væksthusene kan I støde på små fortællinger om naturens rigdom og indflydelse på vores hverdag.

På 1. sal giver et egeblad i overstørrelse mulighed for at dykke ned i botaniske fortællinger, mens I samtidig kan læne jer tilbage på det store blad.

I vores formidlingsrum kan skole- og gymnasieklasser have workshops og Aarhus’ grønne foreninger afholde møder og andre aktiviteter.

Caféen serverer traditionel mad med et twist – lækkert, enkelt og rustikt.

Velkommen til Væksthusene – naturens hus og Byens Bedste Familieoplevelse 2015 lige midt i Aarhus!

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 06.09.2016