Trævin

Trævin er en meget hårdfør plante, hjemmehørende i Namibørkenen i det sydlige Afrika.

Trævin (Cyphostemma juttae)
Trævin - Cyphostemma juttae

Trævin er en langsomt voksende plante, der højest bliver et par meter høj. Den har en tyk stamme, hvor den kan oplagre store mængder af vand, når det en sjælden gang regner i ørkenen. Så kan den holde sig i live indtil næste regnskyl.

Stammen er dækket af hvide papiragtige barkflager, som reflekterer sollyset og på den måde hjælper med at holde planten kølig og mindske fordampningen af vand. I den allermest tørre periode af året kaster den bladene for yderligere at mindske vandtabet.

Planten har fået sit navn, fordi den laver store klaser af druelignende røde frugter. Frugterne er dog ikke spiselige.


Faktaboks:

  • Væksthusplacering: Ørkenhuset
  • Dansk navn: Trævin
  • Latinsk navn: Cyphostemma juttae
  • Familie: Vinfamlien / Vitaceae
  • Naturligt voksested: Namibia

Læs mere om andre planter her.