Steno Museet er opkaldt efter den danske videnskabsmand Niels Stensen (1638–1686), internationalt kendt som Nicolaus Steno. Han var en af renæssancens mest betydningsfulde forskere og er i dag kendt som pioner inden for både anatomi og geologi.
Stensen levede i en tid, hvor grænserne mellem naturvidenskab, filosofi, medicin og teologi var langt mindre skarpe end i dag. Renæssancens lærde søgte at forstå verden som en helhed, og Stensen bevægede sig ubesværet mellem studier af menneskekroppen, jordens historie og de store spørgsmål om tro og erkendelse.
Hans forskning tog altid udgangspunkt i det, han kunne se og undersøge. Gennem dissektioner beskrev han blandt andet spytkirtlens udførselsgang, viste at hjertet er en muskel, og udfordrede datidens forestillinger om både hjernen og kroppens funktioner.
Den samme nysgerrighed førte ham senere til geologien. Ved at sammenligne hajtænder med fossiler viste han, at jordens overflade forandrer sig over tid. Dermed lagde han grunden til den moderne geologi.
Senere i livet blev Stensen katolsk præst og biskop. For ham var der ingen modsætning mellem tro og videnskab.
Stensen huskes ikke kun for sine opdagelser, men også for sin måde at arbejde på. Han var nysgerrig, omhyggelig og havde mod til at udfordre etablerede sandheder, når observationerne viste noget andet.
Det er netop den tilgang, Steno Museet ønsker at formidle. Museet fortæller historien om videnskaben på tværs af fag og viser, hvordan nye erkendelser opstår, når mennesker tør stille spørgsmål, undersøge verden og tænke på tværs af discipliner.