Har I lyst til en helt særlig oplevelse på Ole Rømer Observatoriet? Science Museerne åbner nu for Nat på observatoiet for din klasse, forening eller gruppe. I sommerferien er oplevelsen også for børnefamlier. Vi krydrer aftenen med levende formidling, hvor vi sammen udforsker både observatoriet og den omkringliggende Sciencepark.
Vi tilbyder formidling og en nat i Sciencehytterne alle hverdagsaftener. I begynder aftenen kl. 17.00 eller 18.00 og slutter kl. 7.30 om morgenen på skoledage eller 8.30 på lørdage. Efter ankomst går I på opdagelse i Scienceparken sammen med to af vores dygtige formidlere. Senere åbner vi observatoriets kuppel og kigger på stjerner og planeter på nattehimlen, hvis vejret tillader det. Der er mulighed for at tænde bål i det store bålfad ved hytterne. Vi har brænde og optændingsudstyr, men ikke yderligere båludstyr. Aftensmad, morgenmad og snacks medbringer I selv.
Sciencehytterne er alle i to etager med kig ud igennem de runde vinduer. Vi har fire elevhytter med syv pladser i hver. Der er handicapadgang til underetagen i den ene af hytterne. Derudover har vi én hytte med tre pladser til medfølgende voksne. I denne hytte er der køkkenområde med en vask og to toiletter. Alle hytter har elektricitet i form af lamper og enkelte 230 V-stik. Hytterne er ikke opvarmede, og der er ikke madrasser eller underlag.
Den samlede pris for en nat på observatoriet inkl. formidling og stjerneforevisning er 4.800 kroner mandag-fredag og 5.000 kr. fredag-lørdag.
Kontakt sm@au.dk, eller ring på telefon 87 15 54 15.
Vær opmærksom på, at tilbuddet skal bestilles mindst to måneder før besøget.