Naturens Døgn - Hold øje med mangfoldigheden

Afholdes i Væksthusene og Botanisk Have Aarhus lørdag 11. maj 2019.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Lørdag 11. maj 2019,  kl. 10:00 - 22:30

Sted

Botanisk Have og Væksthusene, Peter Holms Vej, 8000 Aarhus C

Arrangør

Science Museerne

Den danske natur er under pres, og dens mangfoldighed af dyre- og plantearter er truet.

Når man hører, at helt almindelige fugle som sanglærke, vibe og stær er i tilbagegang og antallet af insekter er faldet drastisk, kan det forekomme uoverskueligt at gøre noget som enkeltperson. Derfor er det afgørende, at vi er i stand til at se sammenhængskraften i de mange små grønne indsatser. For vi kan alle være med til at gøre en forskel. Når vi gør en indsats for at hjælpe naturen, kommer naturen tættere på os. Vi lærer mere om den og kan derfor også bedre hjælpe med til at bevare den. Derfor er årets tema, hvordan vi kan holde øje med mangfoldigheden i naturen og være med til passe på den.