Videnskabernes Selskabs Guldmedalje
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab besluttede i 1768 at få fremstillet en guldmedalje, som kunne bruges som belønning af de bedste besvarelser af de prisopgaver, som selskabet udskrev fra tid til anden.
P. O. Pedersens Guldmedalje
Steno Museets eksemplar af medaljen blev i 1907 givet til cand. polyt. Peder Oluf Pedersen (1874-1941) for en særdeles tilfredsstillende besvarelse af en prisopgave i fysik om væskers overfladespænding, som Videnskabernes Selskab havde stillet to år tidligere. Opgaven var formodentlig tiltænkt Niels Bohr (1885-1962) på foranledning af hans fysiklærer på universitetet, professor C. Christiansen, som selv havde studeret fænomenet. Men P.O. Pedersen besvarede den altså også. Faktisk blev hans afhandling bedømt som den bedste og eneste fuldstændige besvarelse. Da Bohr til gengæld havde videreudviklet den teoretiske beskrivelse af fænomenet, blev de begge tildelt selskabets guldmedalje. Medaljen er doneret til Steno Museet af P.O. Pedersens tre yngste børn som påskønnelse af museets virke.
Den lysende sandhed
Den godt 5 cm store medalje blev skabt af den danske medaljør Johan Henrik Wolff (1727-1788). På forsiden ses en laurbærkranset Christian VII. Den latinske tekst fortæller, at han af Guds nåde er konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers. På bagsiden ses en nøgen kvindeskikkelse, der symboliserer den lysende sandhed (veritati luciferae), som med sin stråleglans bortdriver uvidenhedens mørke skyer. I den ene hånd holder hun en laurbærkrans, hvilket er et ældgammelt sejrs- og magtsymbol. I den anden har hun et rør. Det kunne være en kikkert, som dermed illustrerer videnskabens særlige syn på verden.