Aktiv sol skaber nordlys

Nordlys lyste himlen op i en stor del af landet natten mellem fredag og lørdag. Både røde, hvide, blå og grønne nuancer blandede sig og gjorde det til en helt særlig oplevelse. 

Solstorm rammer jordens magnetfelt

Det spektakulære show blev skabt af et kraftigt udbrud fra Solens overflade, hvor varmt plasma fra Solen blev sendt mod Jorden. Plasma er den fjerde tilstandsform foruden fast stof, væske og gas, hvor elektroner og atomkerner er på gasform, men adskilt fra hinanden. 
Heldigvis er vi godt beskyttet mod de ladede partikler i Solens plasma her på Jorden, det sørger Jordens magnetfelt for. Men når en solstorm rammer magnetfeltet, bevæger ladede partikler sig ned mod Jorden ved polerne og rammer ind i molekyler i atmosfæren. De sammenstød skaber de flotte farver og mønstre som stråler, buer, tæpper, bølger eller diffuse slør i nordlyset. 

Solens poler skifter plads

Solens aktivitet følger en 11-års cyklus mellem lav aktivitet og høj aktivitet. For tiden er Solen særligt aktiv, da den nærmer sig maksimum i sin cyklus. Ved maksimum skifter Solens to magnetiske poler plads, så Solens nordpol bliver til sydpolen og omvendt. Det sidste solmaksimum var i 2014 og det næste er formentlig i 2025. I tiden omkring maksimum er der særligt mange soludbrud og mange solpletter på Solens overflade. Pletterne er områder med særligt kraftige magnetiske kræfter, som forhindrer en del af det varme plasma i Solens indre fra at nå ud til overfladen. Derfor er solpletter koldere end resten af Solens overflade og ser mørkere ud.

Vilde farver skyldes grundstoffer fra jordens atmosfære

Nordlyset natten mellem fredag og lørdag havde både mange farver og former. Forskellige grundstoffer i Jordens atmosfære skaber de forskellige farver, og den mest almindelige farve er grøn. Det grønne lys kommer, når ladede partikler rammer oxygen-molekyler mellem 100 og 200 kilometer over Jordens overflade. Når oxygenmolekylerne bliver ramt, får de ekstra energi, hvorefter de udsender grønt lys for at falde tilbage til en lavere energi igen. På samme måde kommer rødt lys fra oxygen i en større højde, blåt, lyserødt og lilla lys fra nitrogenmolekyler i atmosfæren, og en blanding af farver fra en blanding af molekyler.

Hvorfor ”skrå” stråler?

Strålerne og buer i billederne er både et resultat af varierende intensitet i strålingen, men også et resultat af nordlyset placering i forhold til den som kigger. Blandt andet kan parallelle stråler virke skrå i forhold til hinanden, ligesom højhuse i en storby som New York ser ud til at pege i forskellige retninger, hvis man kigger nedefra og op.