Bagside på måneglobus er tom
I anledning af månemissionen er Steno Museets flotte måneglobus fra 1797 kommet frem i lyset. Men man kan kun se dens forside - på bagsiden er der ingenting. Det er der en særlig grund til. Ole Eggers Bjælde fortæller hvorfor
Astrofysiker ved Science Museerne Ole Eggers Bjælde har særlig fokus på Månen i øjeblikket.
Ikke mindst fordi astronauterne på Artemis II-missionen netop nu på vej tilbage fra den første bemandede månemission i 54 år.
I flere minutter var de ude af kontakt med Jorden, da rumfartøjet fulgte den planlagte kurs om på Månens bagside. Noget som kun få mennesker har set før dem, da Månen altid vender den samme side mod Jorden.
De første mennesker til at se bagsiden af vores naboklode var astronauterne på Apollo 8. I lighed med Artemis II-astronauterne satte de ikke fodspor på Månen, men var en slags testmission for at bane vejen for efterfølgende landinger. I Apollo-tiden gik der kun en halvt år fra Apollo 8 til Neil Armstrong satte det første fodspor med Apollo 11. For Artemis kommer det til at vente mindst til 2028.
På Steno Museet kan du lige nu se en måneglobus fra 1797 i slusen ind til Planetariet.
Måneglobussen er en af de ældste i verden og udført af portrætkunster og astronom John Russel, som brugte 30 år på at udmåle, observere og gengive Månens overflade så nøjagtigt som muligt. Men bagsiden kunne Russel ikke se gennem sit teleskop, så den er tom.
Kig forbi og oplev den fine måneglobus på Steno Museet.