Rektor fandt ny planteart i Ecuador

En plante indsamlet for over 40 år siden af Lauritz B. Holm-Nielsen, tidligere rektor ved Aarhus Universitet, viser sig nu at være en ny art. Planten har fået navnet Monteverdia zakii, og opdagelsen er netop publiceret i et internationalt anerkendt tidsskrift.

12.01.2021 | Trine Bjerre Mikkelsen

Der bliver hele tiden fundet og navngivet nye planter, og arbejdet fortsætter heldigvis på trods af COVID-19.

I marts 2020 blev Aarhus Universitets Herbarium kontaktet af den ecuadorianske botaniker Xavier Conejo. 

Han bad om at få tilsendt et billede af en plante, som var indsamlet i den ecuadorianske bjergskov i 1979 af Aarhus Universitets tidligere rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Det viste sig, at indsamlingen er af en ny art, som har fået navnet Monteverdia zakii Biral & Cornejo.

For at et plantenavn betragtes som gyldigt, skal planten beskrives. Navnet og beskrivelsen skal publiceres i et anerkendt tidsskrift. Monteverdia zakii er netop blevet publiceret i tidsskriftet Phytotaxa. Der er et billede af vores indsamling i artiklen, fordi beskrivelsen af arten er lavet på basis af præcist denne indsamling. På billedet hedder planten ikke Monteverdia zakii. Det skyldes, at fotografiet blev taget, inden planten blev navngivet. Man kan se hele artiklen på: https://www.biotaxa.org/Phytotaxa/article/view/phytotaxa.479.2.4

Herbariet