Rundvisning i udstillingen Botaniske detaljer

Udstillingen ”Botaniske detaljer” i Væksthusene består af botaniske illustrationer, tegnet af Bent Johnsen (1919-2004). Nu kan du igen komme på rundvisning i udstillingen.

21.10.2019 | Trine Bjerre Mikkelsen

Bent Johnsen underviste i plantetegning på Botanisk Institut, Københavns Universitet og har illustreret en række større botaniske værker, bl.a. ”Mountain flora of Greece” (1987-91) og ”Skandinaviens orkideer” (1994). Han fik i 1996 tildelt The Linnean Societys hæderspris for botaniske illustrationer. Illustrationerne er tegnet til brug i botanikundervisningen på Aarhus Universitet. Udover at være smukke fremhæver tegningerne de dele af planterne, der er vigtige for planternes systematik, fx en enkelt blomst.  

Onsdag d. 6. november er der mulighed for at komme med på en rundvisning i udstillingen "Botaniske detaljer" i Væksthusene med biolog Birgitte Bergmann. Her kan du få et kig ind 'behind the scenes' og høre om, hvordan billederne er lavet, og om den botaniske tradition, der ligger bag. Rundvisningen slutter med en tur rundt i Væksthusene og se de ægte planter.

Fakta

  • Onsdag 6. november kl. 16.30-17.30 
  • Pris: 45 kr.  
  • Begrænset antal pladser efter først til mølle  

Læs mere og bestil rundvisning

Botanisk Have, Science Museerne