Spøgelsestræer og kløver-gyvelkvæler i Botanisk Have

I Botanisk Have kan man lige nu opleve et fænomen under udvikling, nemlig store larvekolonier af spindemøl, der er ved at spinde benvedden ind i deres spind.

Fra dag til dag kan man se, hvordan spindene breder sig på træet. Og det går rigtigt stærkt, fortæller biolog ved Science Museerne Birgitte Bergmann. I filmen kan du høre hende fortælle om spindemølslarverne i Botanisk Have.

Benvedden er øverst ved Peter Holms vej på højre side før indgangen til den runde p-plads. 

Et andet fænomen man kan opleve i Botanisk Have er den sjældne kløver-gyvelkvæler. Planten er en såkaldt snylter, for den overlever udelukkende ved at leve på en anden plante. 

Læs også om spøgelsestræerne og kløver-gyvelkvæler i Botanisk Have på dr.dk