PLANETARIEFORESTILLINGER

En planetarieforestilling har et særligt emne, som bliver udfoldet af en formidler. Der er derfor mulighed for at stille spørgsmål og lave forestillingen målrettet. En forestilling kan enten bookes selvstændigt eller sammen med en rundvisning.  

Oplev stjernehimlen

Med udgangspunkt i den aktuelle stjernehimmel fortæller vi om stjernerne og de mange myter om stjernebillederne.

Stjerners liv og historier

Vi følger en stjerne – som Solen – fra dens dannelse ud af gastågerne i rummet, indtil den går til grunde milliarder af år senere. Undervejs fortæller vi om andre stjernetyper og udpeger nogle af de nævnte stjernetyper på planetariets kuppel. Desuden får eleverne fortalt nogle af de gamle myter, som knytter sig til de klassiske stjernebilleder.