Engletrompet

Engletrompet - blomstre ofte i væksthusene
Engletrompet - Brugmansia arborea - blomstrer ofte i væksthusene
De store tragtformede blomster bestøves af natsværmere
De store tragtformede blomster bestøves af natsværmere

Engletrompet (Brugmansia arborea) er en stor busk eller et lille træ i natskyggefamilien (Solanaceae), samme plantefamilie som kartoffel, tomat og tobak. Arten stammer oprindeligt fra Andesbjergene i Sydamerika, hvor den voksede i bjergområder i blandt andet Peru, Bolivia, Ecuador, Colombia og det nordlige Chile.

Det mest iøjnefaldende ved planten er de store, hvide, trompetformede blomster, som kan blive op til 17 centimeter lange. Det har givet planten det danske navn engletrompet.

Blomsterne udsender en kraftig duft om aftenen og om natten. Duften tiltrækker især store natsværmere, som bestøver blomsterne. Den lange, trompetformede blomsterkrone, hvor nektaren findes helt nede i bunden, passer godt til natsværmernes lange sugesnabler. Kommer man i Væksthusene om formiddagen på dage, hvor engletrompeten blomstrer, vil man ofte straks bemærke dens karakteristiske duft.

Engletrompet har gennem århundreder været dyrket som prydplante på grund af sine imponerende blomster. Samtidig har den haft en rolle i sydamerikanske traditioner og ceremonier. Alle dele af planten indeholder giftige alkaloider, blandt andet atropin og skopolamin, som påvirker nervesystemet. Stofferne beskytter planten mod at blive ædt af planteædere, men gør også engletrompet til en stærkt giftig plante.

Engletrompet blev af flere sydamerikanske folk anvendt i shamanistiske ritualer og ceremonier, hvor den blev brugt til at fremkalde syner og kontakt med åndeverdenen.

Arten regnes i dag for uddød i naturen, da der ikke kendes nogen sikre, naturligt forekommende bestande. Planten overlever imidlertid gennem dyrkning i botaniske haver og private haver verden over. 


Fakta:

  • Væksthusplacering: Bjergskovshuset
  • Dansk navn: Engletrompet
  • Latinsk navn: Brugmansia arborea
  • Familie: Natskyggefamilien / Solanaceae
  • Naturligt voksested: Andesbjergene i Sydamerika

Læs om flere planter her.