Balsatræ

Ungt balsatræ i Væksthusenes tropehus
Ungt balsatræ - Ochroma pyramidale - i Væksthusenes tropehus © Egon Krogsgaard

Balsatræet (Ochroma pyramidale) stammer fra de sydamerikanske regnskove og er et af verdens hurtigst voksende træer. Det kan vokse op til fem meter på ét år og blive omkring 30 meter højt.

Navnet balsa betyder "tømmerflåde" på spansk og henviser til træets enestående flydeevne. Balsatræ er usædvanligt let. Dets massefylde er kun omkring en tredjedel af massefylden hos mange andre træarter. Derfor flyder det særdeles godt og er samtidig let at bearbejde.

Balsatræ anvendes blandt andet til modelbygning, for eksempel modelfly, hvor den lave vægt er en stor fordel.

Den norske opdagelsesrejsende Thor Heyerdahl byggede sin berømte tømmerflåde Kon-Tiki af balsatræ. I 1947 sejlede han flåden fra Sydamerika til Polynesien i Stillehavet. Rejsen demonstrerede både balsatræets imponerende opdrift og dets holdbarhed under krævende forhold.


Fakta:

  • Væksthusplacering: Tropehuset
  • Dansk navn: Balsatræ
  • Videnskabeligt navn: Ochroma pyramidale
  • Familie: Katostfamilien / Malvaceae
  • Naturligt voksested: Tropiske regnskove i Mellem- og Sydamerika

    Læs om flere planter her.