Banan

De bananer vi kender og sætter pris på, er resultatet af en meget lang forædlingsproces.

Bananklaser
Nyplukkede bananklaser - Musa x paradisiaca
Bananplantage
Bananplantage - bemærk de blå poser omkring klaserne

 

Vilde bananer er fyldt med frø, men der er ingen frø i de bananer, vi køber i butikkerne. Banan er blevet forædlet igennem rigtig mange år. Man har bevidst udvalgt og dyrket de bedste bananer, og de der er bedst at spise, er dem uden frø.

Bananer dyrkes overalt, hvor der er varmt og fugtigt. Da bananerne ikke kan danne frø, formerer man dem ved hjælp af rodskud. En banan blomstrer når skuddet er ca. 9 måneder gammelt.

I bananplantager binder man plasticposer om bananernes blomsterstande. Plastikposerne beskytter mod skadedyr og sygdomme samt mod slag fra bladene, der kan lave mærker på bananerne.

Bananerne høstes, mens de stadig er grønne. De grønne bananer pakkes og fragtes med køleskib til bl.a. Europa. Når bananerne ankommer til Danmark, er de stadig grønne og modnes i modningshaller, før de sælges i butikkerne.


Faktaboks:

  • Placering i Væksthusene: Tropehuset
  • Dansk navn: Banan
  • Latinsk navn: Musa x paradisiaca
  • Familie: Bananfamilien / Musacea
  • Naturligt voksested: Sydøstasien