Cashew

Cashew (Anacardium occidentale)
Cashew - Anacardium occidentale
Cashew blomst
Cashew blomst.
© Egon Krogsgaard
Moden cashew frugt klar til høst. Cashewnødden er den  lille krumme nød der sidder nederst
Moden cashew frugt klar til høst. Cashewnødden er den lille krumme nød der sidder nederst

Cashew-træet har en speciel frugtstand

Cashew-træet er et stedsegrønt tropisk træ. Dets frugter er meget specielle. Cashewnødden sidder for enden af en stor pæreformet "frugt", der kaldes cashew-æblet. Det er dannet af frugtstilken og blomsterbunden, som er svulmet op og er blevet saftig. Den egentlige frugt er den lille krumme nød, der sidder under æblet.

Cashewæblet er spiseligt og har en sød smag. Det er dog svært at transportere, og man ser det sjældent udenfor de områder, hvor træerne dyrkes.

Cashew er forædlet og dyrkes kommercielt i dag

Vilde cashewtræer bliver op til 14 m høje og skal være mindst 3 år gamle, før de bærer frugt. Dyrkede cashewtræer er forædlede, så de kun bliver 6 m høje og producerer frugt allerede efter bare ét år. De producerer også fire gange så mange frugter som de vilde træer.

Vietnam er den største producent af cashewnødder, efterfulgt af Nigeria, Indien og Elfenbenskysten.


Fakta:

  • Væksthusplacering: Tropehuset
  • Dansk navn: Cashew
  • Latinsk navn: Anacardium occidentale
  • Familie: Cashewfamilien / Anacardiaceae
  • Naturligt voksested: Brasilien

Læs mere om andre planter her.