Daddel
En af de ældste dyrkede afgrøder i tørre egne.
Dadler hører julen til sammen med figner og rosiner – søde frugter fra varme egne, som traditionelt har været en del af juleknas og konfekt.
Daddelpalmen menes at stamme fra områder omkring udmundingen af Eufrat og Tigris – altså Mesopotamien – og er en af de ældste dyrkede afgrøder i tørre egne af Nordafrika, Mellemøsten og den Arabiske halvø.
Arkæologiske fund viser, at dadler har været dyrket i Mellemøsten i mindst 5.000 år, og muligvis helt tilbage til 6.000 f.v.t.. Dadler nævnes i Bibelen, og palmegrene fra daddelpalmen blev brugt ved Jesu indtog i Jerusalem på Palmesøndag.
Daddelpalmen har spillet en stor rolle for befolkningerne i ørkenområder fra Nordafrika til Indien. Den sukkerholdige frugt kan dyrkes, hvor få andre planter trives, og er stadig en basal ernæringskilde i mange ørkenområder.
En enkelt klase dadler kan indeholde over 1.000 frugter, og en palme kan producere op til 200 kg frugt om året – i nogle tilfælde helt op til 700 kg under optimale forhold. Tørrede dadler indeholder op til 70–80 % sukker og har lang holdbarhed. Alle dele af daddelpalmen udnyttes - stammen bruges som byggemateriale, bladene giver fibre til kurve og tagdækning, saften kan bruges til sirup og fermenteres til vin, og ikke mindst er frugten en vigtig fødevare og eksportvare.
Daddelpalmer er enkønnede, altså enten hun- eller hanplanter og man kan ikke se, hvilket køn en plante har før den blomstre, og det gør den først, når den er omkring 4-5 år gammel. Det er kun hunpalmerne, der producerer frugt (dadler), men de kræver pollen fra hanpalmer for at danne dadler. Det optimale forhold er én hanpalme for hver 50 hunpalmer. For at sikre kønsfordelingen formeres palmerne vegetativt – dvs. ved sideskud – så man ved, om man planter han- eller hunpalme.
Fakta:
- Væksthusplacering: Ørkenhuset
- Dansk navn: Daddelpalme
- Latinsk navn: Phoenix dactylifera
- Familie: Palmefamilien / Arecaceae
- Naturligt voksested: Nordafrika, Mellemøsten og den Arabiske halvø