Eng-troldurt
Humlebier kan med sin vægt åbne blomsten, så den kan mase hovedet ind og få snablen ned til nektaren.
Foto: Jens H. Petersen
Foto: Jens H. Petersen
Eng-troldurt er en halv-parasit, dvs. at planten selv danner nogen sukkerstoffer, men den får også en del af sin næring ved at snylte på rødderne af andre planter der vokser i nærheden.
Troldurt har besynderlige, delvist lukkede, blomster, der bestøves af langsnablede humlebier.
Humlebier er store og tunge, og når de lander på blomsterne, får deres vægt blomsten til at åbne sig præcis så meget at bien kan mase hovedet ind i blomsten og få snablen ind til nektaren i bunden af blomsten. Samtidig med at de spiser nektaren bestøver de blomsten.
Det videnskabelige navn for troldurt, pedicularis, kommer fra latin hvor pediculus betyder lus, og udtræk af planten har tidligere været brugt mod lus.
Faktaboks:
- Væksthusplacering: Udstillingen “Vilde Vækster”
- Dansk navn: Eng-troldurt
- Latinsk navn: Pedicularis palustris
- Familie: Maskeblomstfamilien / Scrophulariaceae
- Naturligt voksested: Næringsrige enge, moser og væld.