Harpiks-soløjetræ

Planten der laver den aromatisk harpiks kendt som ladanum.

Harpiks-soløjetræ (Cistus ladanifer)
Harpiks-soløjetræ - Cistus ladanifer
Harpiks-soløjetræ, blade
Harpiks-soløjetræ, blade

Soløjetræer vokser i Sydeuropas varme buskheder og kratskove. Om foråret blomstrer de med hvide, lyserøde eller lilla blomster og tilføjer landskabet en fantastisk farvepragt.

Soløjetrær, og især arten Cistus ladanifer, har mange små kirtelhår på bladene, der producerer en aromatisk harpiks, kaldet ladanum. Den bruges i naturmedicin og parfume.

Den klassiske måde at indsamle ladanum på var, at lade geder græsse i bevoksninger med soløjetræ, indtil pelsen var tyk af harpiks, som man så børstede af og samlede sammen.

En anden måde var at bruge en slags rive med læder strimler i stedet for tænder, som man trak gennem planterne for derefter at skrabe harpiksen af strimlerne med en kniv.


Fakta:

  • Væksthusplacering: Middelhavshuset
  • Dansk navn: Harpiks-soløjetræ
  • Latinsk navn: Cistus ladanifer
  • Familie: Soløjefamilien / Cistaceae
  • Naturligt voksested: Middelhavsområdet

Læs flere plantehistorier her.