Hvid slangehoved
En plante fra Madeira, som er blevet spredt til nye egne.
Copyright Egon Krogsgaard
Plantens danske navn hvid slangehoved er en oversættelse af dens videnskabelige navn Echium candicans. Slægtsnavnet Echium stammer fra det græske ord echis, der betyder “slange”, og hentyder til blomstens form, hvor den kløvede griffel ligner en slanges todelte tunge i et åbent gab. Artsnavnet candicans kommer af latin og betyder “hvid” eller “hvidlig” og bruges om planter med et hvidt eller sølvhåret udseende. Det kan virke overraskende, da blomsterne ofte er blå, men navnet henviser til de tætte, små hvide hår på bladene, som giver planten et lyst, hvidligt skær.
Hvid slangehoved vokser naturligt kun på øen Madeira. Den dyrkes dog mange steder i verden, og i nogle områder har den spredt sig kraftigt i naturen – eksempelvis i Californien, hvor den oprindeligt blev indført som haveplante.
Arten er dermed et godt eksempel på, hvad der kan ske, når man flytter planter til nye områder, hvor de ikke naturligt forekommer.
Fakta:
- Væksthusplacering: Ikke udstillet i øjeblikket
- Dansk navn: Hvid slangehoved
- Latinsk navn: Echium candicans
- Familie: Rubladfamilien / Boraginaceae
- Naturligt voksested: Madeira