Java-ildkugle

Java-ildkugle blomstre det meste af året i tropehuset
Java-ildkugle - Ixora coccinea - blomstre det meste af året i tropehuset
Java-ildkugle bestøves af sommerfugle og andre insekter
Java-ildkugle bestøves af sommerfugle og andre insekter

Java-ildkugle (Ixora coccinea) stammer oprindeligt fra Syd- og Sydøstasien, hvor den naturligt forekommer fra Indien, Sri Lanka og Bangladesh til Indokina.

Slægten ildkugle (Ixora) tilhører krapfamilien (Rubiaceae), en stor plantefamilie, der også omfatter kaffe (Coffea) og gardenia. I troperne blomstrer ildkuglen året rundt, og i Tropehuset kan man da også opleve den i blomst det meste af året.

Det, der ved første øjekast ligner én stor blomst, er i virkeligheden en blomsterstand sammensat af mange små blomster. Hver blomst er rørformet med fire kronblade, og tilsammen danner de tætte, kugleformede eller let hvælvede blomsterstande. På grund af sine farvestrålende blomster og lange blomstringsperiode er ildkuglen blevet en populær prydplante i tropiske haver verden over. I naturen tiltrækker de nektarrige blomster sommerfugle, bier og andre bestøvere. Også i Væksthusene er sommerfuglene særligt glade for planten.

Navnet Ixora menes at være afledt af et sanskritnavn for den hinduistiske gud Shiva. I Indien bruges blomsterne ved religiøse ceremonier og som tempelofringer.


Fakta

Væksthusplacering: Tropehuset
Dansk navn: Java-ildkugle
Latinsk navn: Ixora coccinea
Familie: Krapfamilien / Rubiaceae
Naturligt voksested: Syd- og Sydøstasien

Læs om flere planter her.